Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 10de Kapitel.

De gloende Kul.

1 Jeg saae, og se, over Hvælvingen, som var over Tordenenglenes Hoveder, over dem viste der sig som en Safirsten af Udseende som en Kongestols Lignelse,

2 og han sagde til Manden, som var iført de hvide Linklæder; han sagde nemlig: Gaa ind mellem Hjulene under Tordenenglene og tag dine Næver fulde af gloende Kul af det, som er mellem Tordenenglene, og spred det over Staden; og han gik ind for mine Øjne.

3 Tordenenglene stode til Højre for Huset, da Manden gik ind, og Skyen fyldte den inderste Forgaard;

4 og Herrens Herlighed hævede sig fra Tordenenglene over Husets Dørtærskel, og Huset fyldtes med Skyen, og Forgaarden var fuld af Glandsen af Herrens Herlighed;

5 og Lyden af Tordenenglenes Vinger hørtes til den ydre Forgaard som Guds den Almægtigstes Røst, naar han taler;

6 og det skete, da han befalede Manden, som var iført de hvide Linklæder, og sagde: Tag Ild mellem Hjulene mellem Tordenenglene! at han gik ind og stod ved Hjulet;

7 og den ene Tordenengel udrakte sin Haand ud fra Tordenenglene efter Ilden, som var mellem Tordenenglene, han tog og lagde den i den Mands Næver, som var iført de hvide Linklæder, han tog imod den og gik ud;

8 og der saaes paa Tordenenglene Lignelse af en Menneskehaand under deres Vinger.

9 Jeg saae, og se fire Hjuk ved Tordenenglene, eet Hjul ved den ene og eet Hjul ved den anden Tordenengel; og Hjulenes Udseende var som Skinnet af Tarsissten,

10 og hvad deres Udseende angaaer, da havde de alle fire een Skikkelse, som om det ene Hjul var midt i det andet;

11 naar de gik, gik de til deres fire Sider, de vendte sig ikke, naar de gik; thi det Sted, deres Hoved vendte til, gik de efter, de vendte sig ikke, medens de gik;

12 Dog hele deres Legeme og deres Ryg, deres Hænder og deres Vinger samt Hjulene vare fulde af Øjne rundt omkring, paa alle fire Hjul;

13 og til Hjulene, til dem raabtes der for mine Øren: Rul!

l4 hver af dem havde fire Ansigter; det ene var en Tordenengels Ansigt, det andet var et Menneskeansigt, det tredje var en Løves og det fjerde en Ørns Ansigt;

15 og Tordenenglene hævede sig. Det var det Væsen, jeg saae ved Kebars Flod.

16 Naar Tordenenglene gik, gik Hjulene hos dem, og naar Tordenenglene løftede deres Vinger for at hæve sig over Jorden, vendte Hjulene sig heller ikke bort fra deres Side;

17 naar hine stode, stode disse, og naar hine hævede sig, hævede disse sig med dem, thi Livets Aand var i dem.

18 Saa gik Herrens Herlighed ud fra Husets Dørtærskel og stillede sig over Tordenenglene,

19 og Tordenenglene løftede deres Vinger og hævede sig fra Jorden for mine Øine, da de drog bort, og Hjulene vare i Forbindelse med dem, og de stillede sig ved Indgangen til den astre Port ved Herrens Hus, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.

20 Det var det Væsen, jeg saae under Israels Gud ved Kebars Flod, og jeg forstod, at det var Tordenenglene.

21 Fire Ansigter havde hver, og fire Vinger havde hver, og Skikkelse af Menneskehænder under deres Vinger;

22 og Udseendet af deres Ansigter, det var de Ansigter, jeg havde seet ved Kebars Flod, deres Ansigter og dem selv. Enhver gik ligefrem for sig.