Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 12de Kapitel.

Sindbilledlige varsler om Jerusalems forstyrrelse.

1 Herrens Ord kom til mig saaledes:

2 Menneskesøn! du boer midt i et gjenstridigt Hus! Øjne har de til at se med, men de se ikke; Øren har de til at høre med, men de høre ikke; thi de ere et gjenstridigt Hus!

3 Men du, Menneskesøn! lav dig Flyttegods og flyt ud om Dagen for deres Øjne, saa at du flytter fra dit Sted til andet Sted for deres Øjne; maaske de da kunne se, at de ere et gjenstridigt Hus;

4 og du skal som Flyttefolk om Dagen føre dit Gods ud for deres Øjne, men selv skal du gaa ud om Aftenen for deres Øjne, som Flyttefolk pleje van!

5 for deres Øjne skal du bryde gjennem Muren og der føre det ud!

6 for deres Øjne skal du løfte det paa din Skulder, føre det ud i Skumringen, tilhylle dit Ansigt, at du ikke seer Landet! thi jeg har sat dig til et Tegn for Israels Hus.

7 Saa gjorde jeg, som mig var befalet; mit Gods førte jeg ud som Flyttegods om Dagen, om Aftenen brød jeg gjennem Muren med Vold, i Skumringen førte jeg det ud, jeg bar det paa min Skulder for deres Øjne. -

8 Om Morgenen kom Herrens Ord til mig saaledes:

9 Menneskesøn! har ikke Israels Hus, det gjenstridige Hus, sagt til dig: Hvad gjør du?

10 Siig til dem: Saa sagde Gud Herren: Dette Varsel gjælder Fyrsten i Jerusalem og hele Israels Hus, som er i dens Midte.

11 Siig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, saa skal der gjøres ved dem; i Landflygtighed, i Fangenskab skal de vandre ;

12 og Fyrsten, som er blandt dem, skal læsse paa Skulderen i Skumringen og drage ud; de skal brække gjennem Muren for at bringe det ud; sit Ansigt skal han tilhylle for ikke at se Landet med eget Øje;

13 og jeg vil spænde mit Garn mod ham, og han skal fanges i mit Næt, og jeg vil føre ham til Babel, til Kaldæernes Land; det skal han ikke se, men der skal han dø!

14 og alle, som er om ham, hans Hjælp og alle hans Skarer, vil jeg sprede for alle Vinde, og jeg vil drage Sværdet efter dem;

15 saa de skal faa at vide, at jeg er Herren, naar jeg splitter dem blandt Hedningerne og spreder dem i Landene;

16 men jeg vil lade faa Mand af dem blive tilbage fra Sværdet, Hungeren og Pesten, for at de kan fortælle alle deres Vederstyggeligheder blandt Hedningerne, hvor de komme, og erkjende, at jeg er Herren.

17 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

18 Menneskesøn! dit Brød skal du rede med Skjælven og drikke dit Vand med Angst og Kammer,

19 og du skal sige til Landets Folk: Saa sagde Gud Herren til Jerusalems Indbyggere om Israels Land: Deres Brød skal de tære med Kummer, deres Vand skal de drikke med Gru, saa hendes Land lægges øde for dets Fylde, for alle dets Indbhggeres Vold;

20 og de beboede Byer skal blive øde, og Landet vorde ørk, saa I skal faa at vide, at jeg er Herren. -

21 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

22 Menneskesøn! hvad er det for et Mundheld I har over Israels Land, naar I sige: "Lange blev Dagene, og hvert Syn til intet"?

23 Siig derfor til dem: Saa sagde Gud Herren: Jeg tager dette Mundheld bort, og de skal ikke mere gjøre Mundheld om mig i Israel, men tal dem til: "Nære ere Dagene og det hele Syns Ord!"

24 thi der skal ikke mere være al Slags tomt Syn og glat Spaadom midt i Israels Hus!

25 thi jeg Herren taler, hvad jeg taler ; et Ord, og det skeer og udsættes ikke tiere; thi i eders Dage, gjenstridige Hus, taler jeg Ordet, og jeg gjør det, varsler Gud Herren. -

26 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

27 Menneskesøn! se, Israels Hus siger: Det Syn, han seer, det er for Dage mange, og han spaaer for fjerne Tider!

28 Siig derfor til dem: Saa sagde Gud Herren: Alle mine Ord udsættes ikke tiere; det Ord, jeg taler, skal ske, varsler Gud Herren.

Ezekiels Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48