Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 13de Kapitel.

Mod de falske Profeter.

1 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

2 Menneskesøn! spaa mod Israels Profeter, de Spaamænd, og du skal sige til dem, som spaa af deres eget Hjærte: Hører Herrens Ord:

3 Saa sagde Gud Herren: Ve de Tosseprofeter, som gaa efter deres egen Aand og ikke have Syner;

4 Israel! som Røve i Ørkener ere dine Profeter vordne;

5 ikke drog I op i Bruddet og gjærdede fast for Israels Hus til at staa i Kamp paa Herrens Dag.

6 Tant saae de, Løgn var deres Spaadom, da de sagde: Herren varsler; thi Herren havde ikke sendt dem; og de vente, at han vil stadfæste Ordet.

7 Saae I da ikke Vansyner, og sagde I da ikke Løgnspaadom, da I sagde: "Herren har varslet"; men jeg har ikke talet?

8 Derfor, saa siger Gud Herren : Fordi Tant I taled, og Løgn I saae, se, derfor er jeg efter eder, varsler Gud Herren;

9 og min Haand skal være mod Profeterne, som saae Tant og spaaede Løgn ; i mit Folks Raad maa de ikke være, og de maa ikke indskrives i Israels Huses Bog; og i Israels Land maa de ikke komme; thi J skal vide, at jeg er Gud Herren;

10 fordi, og just fordi de forførte mit Folk og sagde: "Fred" og der var ingen Fred ; han kliner en Væg op, og se dem! de pudse den med Kalk!

11 Siig til de Kalkstrygere, at den skal falde; der bliver Styrteregn, og I Hagelstene! falder ned! og du Stormvind! bryd løst!

12 og se, Væggen faldt! Mon man ikke vil sige til eder: Hvor blev Pudsen, I pudsede med? -

13 Derfor, saa sagde Gud Herren; Jeg lader Stormvind bryde løs i min Harme, og et overstrømmende Regnskyl skal komme i min Vrede, og Hagelsten i Glød til Undergang;

14 jeg river Væggen ned, som I har pudset op med Kalk, jeg kaster den til Jorden, saa dens Grundvold blottes; falde skal den og I omkomme deri, saa I skal faa at vide, at jeg er Herren;

15 og jeg vil fuldkomme min Vrede paa Væggen og dem, der pudsede den op med Kalk, og jeg vil sige eder: Der er ingen Væg og ingen, som pudser den,

16 de Israels Profeter, som spaaede om Jerusalem og saae Freds Syner for den, skjøndt der er ingen Fred, varsler Gud Herren.

17 Du Menneskesøn! ret dit Ansigt mod dit Folks Døtre, som gjør sig til Profetinder af deres eget Hjærte, spaa mod dem!

18 og du skal sige: Saa sagde Gud Herren: Ve de Kvinder, som sy Puder under alle Axler og gjør Huer til Hoveder af alle Størrelser, til at fange Sjæle! Ville I fange Sjæle af mit Folk og bevare eders egne Sjæle i Live?

19 og I van hellige mig for mit Folk for et Par Givinger Byg og nogle Skiver Brød for at myrde Sjæle, der ikke skulle dø, og holde Sjæle i Live, der ikke skulle leve, idet I lyve for mit Folk, der hører efter Løgn.

20 Derfor, saa sagde Gud Herren: Se, jeg kommer mod eders Puder, hvormed I fange Sjæle for Lundene, og jeg vil rive dem af eders Arme og sætte de Sjæle i Frihed, de Sjæle, I fangede for Lundene;

21 og jeg vil sønderrive eders Huer, og fri mit Folk af eders Haand, saa de skal ikke mere være i eders Haand til Fangst, og J skal faa at vide, at jeg er Herren;

22 fordi I med Løgn gjorde den Retfærdiges Hjærte forsagt, skjøndt jeg ikke bedrøvede ham; til at styrke den Ugudeliges Hænder, saa han ikke omvendte sig fra sin onde Vej til at bevare sit Liv.

23 Derfor skal I ikke se skuffende Syner og ikke mere drive Spaadom; men jeg vil fri mit Folk af eders Haand, og I skal faa at vide, at jeg er Herren.

Ezekiels Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48