Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 14de Kapitel.

Folkets ældste hos profeten

1 Saa kom der nogle Mænd til mig af Israels Ældste, og de sad foran mig;

2 og Herrens Ord kom til mig saaledes:

3 Menneskesøn! disse Mænd har stillet deres Afgudsbilleder for deres Hjcerte, og hvad der var dem Anstød til deres Brøde, har de sat for deres Aasyn! Skulde jeg vel lade mig adspørge af dem?

4 Tal derfor til dem, og du skal sige til dem: Saa sagde Gud Herren: Enhver af Israels Hus, der stiller sine Afgudsbilleder for sit Hjærte og sætter, hvad der var ham Anstød til hans Brøde, for sit Aasyn og kommer til Profeten, ham vil jeg Herren nedlade mig til at give Svar angaaende hans mange Afguder,

5 for at gribe Israels Hus ved deres Hjærte de, som vege fra mig for alle deres Afgudsbilleder.

6 Siig derfor til Israels Hus: Saa sagde Gud Herren: Vender om, vender bort fra alle eders Afgudsbilleder, og vender eders Aasyn bort fra alle eders ederstyggeligheder!

7 Naar nogen af Israels Hns og af de Fremmede der opholde sig i Israel, men er afvegen fra mig og har stillet sine Afgudsbilleder for sit Hjerrte og sat, hvad der var ham Anstød til hans Brøde, for sit Aasyn; naar han kommer til Profeten for at adspørge mig ved ham, vil jeg Herren nedlade mig til selv at svare ham;

8 og jeg vil sætte mit Ansigt mod denne Mand og ødelægge ham, saa han bliver til Vidunder og Ordsprog, og jeg vil udrydde ham af mit Folks Midte, saa I skal forstaa, at jeg er Herren;

9 men naar Profeten lader sig daare og taler et Ord, da vil jeg Herren daare samme Profet, jeg vil udstrække min Haand mod ham og ødelægge ham af mit Folks, Israels, Midte;

10 og de skal bære deres Brøde; som hans Brøde er, der adspørger, saaledes skal Profetens Brøde være;

11 for at Israels Hus ikke længer skal fare vild fra mig og ikke længer besmitte sig ved alle deres Misgjerninger, men de skal blive mig et Folk, og jeg vil være dem en Gud, varsler Gud Herren.

12 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

13 Menneskesøn! naar et Land synder mod mig, saa at det bliver troløst, og jeg Udstrækker min Haand mod det, bryder Brødstaven for det, sender Hunger i det og udrydder Mennesker og Kvæg deraf,

14 og der da var de tre Mænd i det: Nua, Daniel og Job, saa skulde de frelse deres Sjæle ved deres Retfærdighed, varsler Gud Herren. -

15 Hvis jeg sendte vilde Dyr i Landet, og de ødelagde Børnene, saa det blev et Øde, hvor ingen vandrede for Dyrenes Skyld,

16 men disse tre Mænd vare der, saasandt jeg lever! varsler Gud Herren, de skulde hverken frelse Sønner eller Døtre; de alene skulde blive frelste, og Landet vorde et Øde.

17 Eller hvis jeg fører Sværdet over samme Land og siger: Sværd! drag over Landet, saa at jeg udrydder deraf Mennesker og Kvæg,

18 og disse tre Mænd vare deri, saasandt jeg lever! varsler Gud Herren, de skal ikke frelse Sønner og Døtre; de alene skal blive frelste.

19 Eller hvis jeg sendte Pesten til samme Land og udøste min Vrede over det med Blod til at udrydde Mennesker og kvæg deraf,

20 men Noa, Daniel og Job vare deri, saasandt jeg lever! varsler Gud Herren, skal de ikke frelse Søn eller Datter; selv skal de frelse deres Sjæle ved deres Retfærdighed. -

21 Thi saaledes sagde Gud Herren: Ogsaa naar jeg sender mine fire grumme Straffedomme: Sværd og Hunger og vilde Dyr og Pest mod Jerusalem, for derfra at udrydde Mennesker og Kvæg,

22 se, da skal dog nogle Reddede blive tilovers, nemlig de, som bortføres, Sønner og Døtre, saa de skal vandre ud til eder, og I skal se deres Vej og deres Gjerninger og trøste eder over den Ulykke, jeg førte over Jerusalem, over alt, hvad jeg førte over den;

23 og de skulle trøste eder, naar I se deres Vej og deres Gjerninger, og I forstaa, at jeg ikke uden Grund har gjort alt, hvad jeg der har gjort, varsler Gud Herren.