Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 16de Kapitel.

Jerusalems Utaknemmelighed. Den nye pagt

1 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

2 Menneskesøn! lær Jerusalem at kjende sine Vederstyggeligheder;

3 og du skal sige: Saa sagde Gud Herren til Jerusalem! Din Oprindelse og Herkomst er fra Kana-ans Land; din Fader var en Amorit, din Moder en Hetitinde;

4 og hvad din Fødsel angaaer, da, paa den Dag, du fødtes, har man ikke afskaaret din Navle, du blev ikke vasket ren i Vand, du blev ikke gneden med Salt, og du blev ikke svøbt i Ble;

5 intet Øje forbarmede sig over dig til at gjøre nogen af disse Ting for dig af Medlidenhed mod dig; men du blev slængt ud paa Marken, saa du maatte væmmes ved dig selv den Dag, da du blev født.

6 Da gik jeg forbi dig, jeg saae dig nedtraadt i dit Blod, jeg sagde til dig: "Lev i dit Blod!" ja jeg sagde til dig: "Lev i dit Blod!"

7 jeg gjorde dig til titusinde, som Græs paa Marken; du voxede og blev stor, du kom til Ynde, din Barm svulmede, dit Haar voxede fagert, dog var du nøgen og bar.

8 Da gik jeg forbi dig, jeg saae dig og se, din Tid var kommen, din Elskovs Tid, da bredte jeg mine Flige over dig, skjulte din Blusel; jeg gav dig min Tro og traadte i Pagt med dig, varsler Gud Herren, og du blev min;

9 jeg vaskede dig i Vand, jeg skyllede Blodet af dig, jeg salvede dig med Olie ;

10 jeg klædte dig i stukne Klæder, gav dig Sko af Sælhundeskind, jeg gav dig et Bomulds Belte og dækkede dig med Silke;

11 jeg smykkede dig med Pragt og lagde Armbaand om dine Hænder og en Kjæde om din Hals,

12 jeg satte et Smykke i din Næse og Ringe i dine Øren og en pragtfuld Krone paa dit Hoved.

13 Saa smykkede du dig med Guld og Sølv, dit Klædebon var Bomuld og Silke med Stikning; fint Mel, Honning og Olie spiste du, du blev overmaade smuk, og du naaede heldig til Kongedømmet,

14 og dit Navn kom ud blandt Hedningerne for din Skjønhed; thi den var fuldendt ved den Pragt, jeg havde lagt paa dig, varsler Gud Herren.

15 Men du stolede paa din Skjønhed, bolede paa dit Navn og udøste dine bolerske Lyster for hver Vejfarende: "Det være for ham".

16 Og du tog af dine Klæder og gjorde "dig brogede høje og bolede paa dem; disse maatte ikke komme frem, og dette maatte ikke ske;

17 saa tog du dine dejlige Smykker af mit Guld og mit Sølv, som jeg havde givet dig, gjorde dig Mandfolkebilleder og bolede med dem;

16 du tog dine stukne Klæder og dækkede dem, og min Olie og min Røgelse satte du for dem;

19 og mit Brød, som jeg havde givet dig, fint Mel, Olie og Honning, jeg havde bespist dig med, satte du for dem til en velbehagelig Lugt. Det er skeet. Saa varsler Gud Herren.

20 Saa tog du dine Sønner og Døtre, som du fødte mig, og ofrede dem til at fortæres af dem. Det er lidet af dit Boleri;

21 du slagtede mine Børn, hengav dem, idet du lod dem gaa i Ilden for dem;

22 men i alle dine Vederstyggeligheder og dit Boleri tænkte du ikke paa din Ungdoms Dage, da du var nøgen og bar, var nedtraadt i dit Blod.

23 Saa skete det efter al din Ondskab! Ve, ve dig! varsler Gud Herren.

24 Saa byggede du dig Bolerbod og gjorde dig Kipper i alle Gader ;

25 ved alle Vejhjørner byggede du din Kro, du skjændede din Skjønhed, du strakte Ben ud for enhver, der gik forbi, og gjorde dit Boleri mangfoldigt;

26 du bolede efter Ægyptens, dine Naboers, de sulfødte Sønner, og du drev dit Boleri i det Store til at fortørne mig.

27 Men se! jeg udstrakte min Haand mod dig, jeg forkortede dit Maal, gav dig over i dine Fjenders, Filisternes Døtres, Villie, som skammede sig ved din skjændige Vandel.

28 Saa bolede du efter Assyriens Sønner, da du endnu ikke var mæt; du bolede med dem og blev endda ikke mæt.

29 Saa bolede du svært efter Kana-ans Land ad Kaldæa til, og dermed blev du endda ikke mæt. -

30 Hvor vansmægter dit Hjærte, varsler Gud Herren, idet du bedriver alt dette, frække Horkvindes Gjerning,

31 idet du bygger dine Boder paa alle Vejhjørner og gjør dig Kipper i alle Gader; men du lignede ikke skjøgem idet du foragtede Lønnen.

32 Ægteskabbrydende kvinde! istedenfor sin Mand tager hun mod Fremmede!

33 Alle Skjøger giver man Løn, men du skjænker alle dine Kjærester dine Lønninger, og du underkjøbte dem, for at de trindt fra skulde gaa ind til dig i dit Boleri.

34 Saa gik det dig da bagvendt i dit Boleri fremfor andre Kvinder; efter dig bolede de ikke, men da du gav dem Løn, og Løn blev ikke given dig, saa blev du til Forstyrrelse!

35 Hør derfor, Skjøge, Herrens Ord:

36 Saa sagde Gud Herren: Fordi din Skilling er tilsat, og din Skam blottet ved dit Boleri paa dine Kjærester og paa alle dine vederstyggelige Afgudsbilleder og efter dine Barns Blod, som du gav dem,

37 se derfor samler jeg alle dine Kjærester, som du fandt Behag i, alle, du elskede, samt alle, du hadede; jeg vil samle dem mod dig trindt fra og blotte din Blusel for dem, saa de skal se al din Nøgenhed;

38 og jeg vil dømme dig med Domme, som gaaer over dem, der bryde Ægtepagten og udøse Blod, og gjøre dig til Vredens og Nidkjærhedens Blodoffer;

39 og jeg vil give dig i deres Vold, saa de nedbryde dine Boder, nedrive dine Kroer, føre dig af dine Klæder, tage dine dejlige Smykker og lade dig sidde nøgen og bar;

40 og de skal lade en Skare drage op mod dig, dænge dig til med Sten og stinge dig gjennem med deres Sværd;

41 dine Huse skal de brænde med Ild og holde Dom over dig for mange Kvinders Øjne, saa jeg vil holde dig fri for Boleri, og Bolerløn skal du ikke mere udgive.

42 Men jeg vil lade min Vrede i Ro i dig, og min Nidkjærhed skal vige fra dig, og jeg vil faa Hvile og ikke mere fortørnes. -

43 Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage ihu, men harmede mig med alt dette, saa vil jeg ogsaa! se! jeg lægger din Vej paa dit Hoved, varsler Gud Herren, og du skal ikke lægge Skjændsel til alle dine Vederstyggeligheder;

44 se, hver Skjald skal skjaldre over dig og sige: "Som Moder saa Datter."

45 Du er Datter af din Moder, som vragede Mand og Børn, og du er Søster af dine Søstre, som vragede Mænd og Børn: eders Moder var en Hetitinde og eders Fader en Amorit!

46 din store Søster er Samaria og hendes Døtre, som bo til Venstre for dig, og din lille Søster, som boer til Højre for dig, det er Sodoma og hendes Døtre;

47 men du vandrede ikke paa deres Veje og gjorde ikke efter deres Vederstyggeligheder; snart vamled det, da du handled værre end de paa alle dine Veje!

48 Saasandt jeg lever! varsler Gud Herren, om din Søster Sodoma, hun og hendes Døtre, har gjort, som du har gjort, du og dine Døtre!

49 Se, det var din Søster Sodomas Brøde: Hovmod as Brød til Overflod og Hvile-Ro havde hun og hendes Døtre; men Fattigs, Stakkels Haand hun styrked ej;

50 højt paa Straa de vare og gjorde, hvad der var vederstyggeligt for mit Aasyn, og jeg forskjød dem, som jeg saae det;

51 og Samaria har ikke syndet som Hælsten af dine Synder, du gjorde dine Vederstyggeligheder større end de, saa du kunde gjøre dine Søstre retfærdige ved alle dine Vederstyggeligheder, du har gjort.

52 Saa bær din Skjændsel, som du har udtalt over din Søster! ved dine Synder, som du har øvet styggere end de, ere de blevne retfærdigere end du; men saa skam dig da, bylter din Skjændsel paa dig, i det du gjør dine Søstre retfærdige!

53 Men jeg vil føre deres Fangne tilbage, Sodomas og hendes Døtres Fangne, Samarias og hendes Døtres Fangne, og dit Fangenskabs Fangne midt iblandt dem,

54 for at du kan bære din Skam og skjændes for alt, hvad du har gjort, da du var deres Trøst:

55 og dine Søstre, Sodoma og hendes Døtre, skal vende tilbage til deres gamle Hjem, Samaria og hendes Døtre vende tilbage til deres gamle Stavn, og du og dine Døtre vende tilbage til eders gamle Stavn.

56 Men din Søster Sodoma var ikke bleven dig til Mundheld paa din Hovmods Dag,

57 før din Ulykke aabenbaredes, den Stund, du var til Haan for Arams Døtre og alle trindt omkring, for Filisternes Døtre, som plukkede dig fra alle Kanter.

58 Din Skjændsel og dine Vederstyggeligheder, dem har du baaret, varsler Herren.

59 Thi saa sagde Gud Herren: Jeg har gjort med dig, som du har gjort: du, som har foragtet Ed, til Pagt at bryde.

60 Dog vil jeg mindes min Pagt med dig i dine Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig,

61 og du skal huske dine Veje og skamme dig, naar du annammer dine Søstre, dem, som er større end du, med dem, som er mindre end du, og jeg giver dig dem til Døtre, skjøndt de ikke ere af din Pagt;

62 og jeg vil oprette min Pagt med dig, og du skal forstaa, at jeg er Herren,

63 for at du skal besinde dig og blues, og du skal ikke mere have aaben Mund for din Beskjæmmelses Skyld, naar jeg gjør Forsoning for dig for alt, hvad du har gjort, varsler Gud Herren.