Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 17de Kapitel.

Mod Jerusalems konge.

1 Saa kom Herrens Ord til mig saalunde:

2 Menneskesøn! knyt en Gaade og læg en Lignelse mod Israels Hus,

3 og du skal sige: Saa sagde Gud Herren: Kongeørnen med de store Vinger og lange Slagfjer, tæt dækket af brogede Fjere, kom til Libanon og tog Cederens Løvkrone;

4 han rev Toppen af dens unge Skud, bragte den til Krummerland og lagde den i Kjøbmands By;

5 saa tog han af Landets Sæd og lagde den i Sædemark; ved mange Vande tog han den og satte den som Pilekviste;

6 den spired og blev til en Vinstok, med udstrakte Grene, lavlig af Væxt, for dens Ranker vendte sig mod den og dens Rødder laa under den, saa blev den til en Vinstok, den bar Kviste, og den skjød Lov.

7 Men der var en anden Kongeørn, med store Vinger og mange Fjer, og se, hin Vinstok snoede sine Rødder mod ham og skjød sine Ranker mod ham, for at han skulde lædske den fra dens Plantebed;

8 i god Grund, ved mange Vande var den plantet, saa den kunde drevet Løv og baaret Frugt og blevet en herlig Vinstok. -

9 Siig: Saa sagde Gud Herren: Kan det lykkes? Vil man ikke oprykke dens Rødder, afbryde dens Frugt, saa den tørres, al dens spirende Løb visner, og der skal ingen stærk Arm og stort Folk til at tage den op fra sine Rødder.

10 Se, plantet var den; mon det kan lykkes? mon den ikke, naar Østenvinden naaer den, flux vil visne, visne i det Bed, hvori den skjød?

11 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

12 Siig dog til det gjenstridige Hus: Forstaaer I ikke, hvad det betyder? Siig: Se, Babels Konge kom til Jerusalem, han tog hendes Konge og Fyrster og førte dem til sig til Babel;

13 saa tog han En af kongelig Slægt, sluttede Pagt med ham og gik i edeligt Forbund med ham; men Landets Mægtige havde han taget,

l4 for at det kunde blive et lavlændt Rige, saa det ikke kunde rejse sig, for at han skulde holde Forbundet til dets Bestand.

15 Men han faldt fra ved at sende sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og meget Folk. Vil han faa Lykke, vil han slippe, der handler saaledes? Forbund bryde og vel slippe!

16 Saasandt jeg lever, varsler Gud Herren: Der, hvor Kongen er, der fatte ham til Konge, hvis Ed han foragtede, hvis Pagt han brød, hos ham skal han dø midt i Babel!

17 og selv med en stor Hær og meget Folk vil Farao intet gjøre for ham i Krigen, naar de kaste Skandser op og bygge Blokhus til at øde mange Sjæle.

18 Ed foragtede han til Pagt at bryde; se, sin Haand han gav, men alt dette har han gjort, slippe skal han ej. -

19 Derfor, saa sagde Gud Herren: Saa sandt jeg lever! om jeg ikke lægger min Ed, han foragtede, og min Pagt, han brød, paa hans Hoved!

20 saa jeg spænder mit Garn over ham, og han fanges i mit Næt, og jeg vil lade ham komme til Babel, og der vil jeg gaa i Rette med ham for hans Troskabs Brudd, han har begaaet mod mig;

21 og alle hans Flygtninger i alle hans Fylkinger skal falde for Sværdet, og de Overblevne spredes for alle Vinde, saa I skal faa at vide, at jeg Herren har talet.

22 Saa sagde Gud Herren: Men jeg vil tage af den høje Ceders Krone og sætte, af Toppen as dens Skud vil jeg afbryde en Ympe, og jeg vil plante den paa højt fremragende Bjerg;

23 paa Israels Højbjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Lov og bære Frugt og blive til en herlig Ceder, under den skal alle Spurve, alle Fugle bygge, bo i dens Grenes Skygge!

24 og alle Markens Træer skal forstaa, at jeg Herren nedtrykker det høje Træ og ophøjer det lave Træ, jeg visner det friske Træ, og jeg blader det tørre Troe. Jeg Herren taler og gjør det.