Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 18de Kapitel.

Guds Retfærdighed

1 Saa kom Herrens Ord til mig saalunde:

2 Hvordan har det sig med eder, at I har det Mundheld over Israels Land at sige: "Fædrene spiste sure Druer, og Børnenes Tænder bleve ømme".

3 Saa sandt jeg lever! varsler Gud Herren, om I herefter skulle bruge dette Ordsprog i Israel.

4 Se, alle Sjæle ere mine, saavel Faderens Sjæl som Sønnens Sjæl hører mig til; den Sjæl, som synder, skal dø.

5 Og naar en Mand er retfærdig og gjør Ret og Skjel,

6 ikke holder Maaltid paa Bjergene, ikke løfter sine Øjne til Jsraels Huses Afguder, ikke vanærer sin Næstes Hustru og ikke nærmer sig Kvinden i hendes Urenhed,

7 ikke undertrykker nogen, giver Skyldneren sit Pant tilbage, raner ikke Rov, giver den Hungrige sit Brød og skjuler den Nøgne med Klæder;

8 ikke sætter Penge paa Aager, ikke tager Overgift, drager sin Haand tilbage fra Uret, øver Ret med Sandhed mellem Mand og Mand,

9 vandrer i mine Love, holder mine Bud for at øve Sandhed, han er retfærdig, han skal visselig leve, varsler Gud Herren;

10 men har han avlet en Søn, som er Voldsmand, Morder og gjør noget af dette,

11 men ikke gjør alt hint, naar han nemlig holder Maaltid paa Bjergene, vanærer sin Næstes Hustru,

12 undertrykker Fattig og Trængende, raner Rov, giver ikke Pant tilbage, løfter sine Øjne til Afguderne, øver Vederstyggelighed,

13 sætter Pengene paa Aager, tager Overgift, skulde han leve? Han skal ikke leve; alle disse Vederstyggeligheder har han øvet, han skal visselig dø og hans Blod være over ham. -

14 Men se, avler nogen en Søn, og han seer alle sin Faders Synder, som han gjorde, seer dem, men gjør ikke efter dem,

15 holder ikke Maaltid paa Bjergene, løfter ikke sine Øjne til Israels Huses Afguder, vanærer ikke sin Næstes Hustru,

16 undertrhkker ikke nogen, tager ikke Pant, raner ikke Rov, giver den Hungrige sit Brød og skjuler den Nøgne med Klæder;

17 holder sin Haand fra den Fattige, tager ikke Aager og Overgift, gjør Ret og vandrer i mine Bud, han skal ikke dø for sin Faders Brøde, han skal visselig leve!

18 Hans Fader, fordi han øvede Undertrykkelse, ranede Rov fra sin Broder, gjorde ikke Godt blandt sit Folk, se, han skal dø for sin Brøde.

19 Men I sige: Hvorfor bærer Sønnen ikke Faderens Brøde med? Sønnen har gjort Ret og Skjel, alle mine Bud har han holdt og opfyldt dem, han skal visselig leve!

20 Den Sjæl, som synder, skal dø; Søn skal ikke bære Faderens Brøde med, og Fader skal ikke bære Sønnens Brøde med; den Retfærdiges Retfærdighed skal være over ham, og den Ugudeliges Ugudelighed skal være over ham selv. -

21 Men naar den Ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han har gjort, holder alle mine Bud og gjør Ret og Skjel, saa skal han visselig leve, han skal ikke dø!

22 alle hans Overtrædelser, han har begaaet, skal ikke ihukommes mod ham, ved hans Retfærdighed, han har øvet, skal han leve.

23 Skulde jeg vel have Lyst til en Ugudeligs Død, varsler Gud Herren; mon ikke til, at han omvender sig fra sine Veje, at han kan leve? -

24 Men naar en Retfærdig vender sig bort fra sin Retfærdighed og gjør Uret efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige øver, skulde han leve? Alle hans retfærdige Gjerninger, som han har øvet, skulle ikke ihukommes for den Troløshed, han begik, og den Synd, han bedrev, for dem skal han dø.

25 I sige: "Herrens Vej er ikke ret". Hører dog, Israels Hus! skulde min Vej ikke være ret, og mon ikke eders Veje skulle være urette?

26 MNaar den Retfærdige vender sig bort fra sin Retfærdighed og gjør Uret og døer derfor, saa døer han for sin Uret, han gjorde;

27 og naar den Uretfærdige vender om fra sin Uretfærdighed, som han begik, og gjør Ret og Skjel, saa skal han bevare sin Sjæl i Live;

28 seer han og vender om fra alle sine Overtrædelser, han begik, skal han visselig leve, han skal ikke dø.

29 Og Israels Hus sagde: "Herrens Vej er ikke ret". Ere mine Veje ikke rette, Israels Hus, og ere eders Veje ikke de urette?

30 Derfor vil jeg dømme hver af eder, Israels Hus, efter sine Veje, varsler Gud Herren; vender om, vender eder bort fra alle eders Overtrædelser, at Brøden ikke skal vorde eder til Fald;

31 kaster alle eders Overtrædelser, som I har begaaet, bort fra eder, og skaber eder et nyt Hjærte og en ny Aand! hvorfor ville I dø, Israels Hus?

32 thi jeg har ikke Lyst til den Dødeliges Død, varsler Gud Herren! Saa omvender eder og lever!