Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel
2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.
Det 19de Kapitel.
Klagemaal over Judas Konge.
1 Men du, opløft et Klagemaal mod Israels Fyrster!
2 og du skal sige: Hvad er din Moder? En Løvinde; mellem Løvet ligger hun, mellem Løveunger opdrog hun sin Yngel.
3 Hun opdrog en af sine Unger, han blev en Ungløve, han lærte at fange Rov, han aad Mennesker.
4 Men Hedningerne hørte om ham; han blev fangen i deres Grav, og de førte ham i Lænker til Ægyptens Land.
5 Da saae hun, at hun blev overventende, hendes Haab svandt, og hun tog en af sine Unger og satte ham til Ungløve;
6 han vandrede mellem Løver, en ung Løve var han bleven, han lærte at fange Rov, Mennesker aad han;
7 han skjændede deres Enker, lagde deres Stæder øde, Landet og dets Fylde gruede
ved Røsten af hans Brøl.
8 Men Hedningerne rundt om fra Landskaberne samledes mod ham, de spændte deres Garn mod ham, han blev fangen i deres Kule;
9 saa satte de ham i et Bur i Lænker og førte ham til Babels Konge, de førte ham til faste Borge, for at hans Røst ikke tiere skulde høres til Israels Bjerge.
10 Da du var rolig, var din Moder som Vintræet, plantet ved Vande; rig paa Frugt og Løv blev hun af de mange Vande;
11 hun havde stærke Stokke til Kongespir, høj var hendes Rejsning op mellem Skyerne, og hun saaes i Højde med sine mange Grene;
12 men i Vrede blev hun opreven, kastet til Jorden, Østenvinden hentetøtrede hendes Frugt, afrevne og visne blev hendes stærke Stokke, Ild fortærede dem;
13 men nu er hun plantet i Ørken i tørt og tørstigt Land,
14 og Ild foer ud fra Vinstokken og fortærede dens Frugt, og der blev ikke en stærk Stok tilbage til Herskerspir; Jammer var det, og til Jammer det blev.
|