Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 21de Kapitel.

Om Jerusalems fald.

1 Herrens Ord kom til mig saaledes:

2 Menneskesøn! ret dit Ansigt mod Højre, lad Ordet strømme mod Syd og varsel mod Søndermarkens Skov;

3 og du skal sige til Sønderskov: Hør Herrens Ord: Saa sagde Gud Herren: Se, jeg tænder Ild i dig, og hun skal fortære hvert friskt og hvert tørt Træ i dig, den blussende Lue skal ikke slukkes, og i den skal hvert Ansigt udglødes fra Syd til Nord,

4 saa alt Kjød skal se, at jeg, Herren, har tændt den; slukkes skal den ej.

5 Men jeg sagde: Ak Herres Gud! de vil sige om mig: "Lægger han ikke Lignelser ?"

6 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

7 Menneskesøn! ret dit Ansigt mod Jerusalem, lad Ordet strømme mod Helligdommene og varsel mod Israels Land!

8 og du skal sige til Israels Land: Saa sagde Herren: Se, jeg er efter dig, jeg drager mit Sværd af Balg og udrydder af dig Retfærdig og Ugudelig!

9 Fordi jeg udrydder af dig Retfærdig og Ugudelig, derfor farer mit Sværd af Valg mod alt Kjød, fra Syd til Nord,

10 for at alt Kjød skal forstaa, at jeg, Herren, har draget mit vard af Balg, saa det ikke mere skal vende tilbage. -

11 Men du Menneskesøn, suk, saa det bryder i dine Lænder! ja suk bitterlig for deres Øjne!

12 og det skal ske, naar de sige til dig: Hvad sukker du over? saa skal du sige: "For et Rygte;" thi det kommer, og hvert Hjærte skal svælte, alle Hænder matte synke, hver Aand forsmægte, alle Knær vakle som Vand; se, det kommer og skeer, varsler Gud Herren.

13 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

14 Menneskesøn! spaa og siig: Saa sagde Herren: Siig: Et Sværd, et Sværd, hvast ja blankt!

15 hvast for at hugge ned, blankt til at lyne! Eller skulle vi glæde os? min Søns Spir foragter alt Træ.

16 Han hvassede sit Sværd for at tage det i Haand; hvast er Sværdet, og det er blankt til at gives i Drabsmands Haand.

17 Raab og hyl, o Menneskesøn! thi det vil komme over mit Folk og over alle Israels Fyrster; Forskrækkelse for sværdet er over mit Folk, slaa dig derfor paa Land!

18 Ja, det er en Prøvelse! og hvad? om den foragtende Ave ikke ogsaa bliver ved! varsler Gud Herren. -

19 Men du Menneskesøn, spaa! slaa Haand i Haand, saa sværdet dobler sig tre Gange! det er Dødssværd, det store Dødssværd, som trænger i dem.

20 For at Hjærte skal daane og Fald vorde mange, stiller jeg det dragne Sværd mod alle deres Porte; ak! det er gjort til Lyn, hvæsset til Drab.

21 Folk op til Højre, ret til Venstre, hvor du har Fronten stillet!

22 Men ogsaa jeg vil slaa Haand i Haand og stille min Vrede. Jeg, Herren, har talet.

23 Saa kom Herrens Ord til mig saalunde:

24 Men du Menneskesøn! sæt dig to Veje, hvorpaa Babels Konges Sværd kan komme: Fra eet Land skal de begge gaa ud, tegn en Haand og tegn den ved Begyndelsen af Byvejen,

25 Vejen skal du lægge, saa Sværdet kan komme til Ammoniternes Rabba og til Juda ind i det faste Jerusalem,

26 thi Babels Konge staaer paa Hovedvejen, hvor de to Veje begynde; for at lade sig spaa kaster han Pile i Grams, han adspørger Husguderne, han syner Leveren.

27 I sin højre Haand fik han Spaadommen "Jerusalem", til at opstille Murbrækkere, aabne Munden til Mandslet, hæve Røsten med Feltskrig, stille Murbrækkere mod Portene, kaste Skandser, bygge Blokhus.

28 Men det bliver dem som en tom Spaadom i deres Øjne, de har Edsvorne for sig, men han vil minde dem om Brøden til at fange dem.

29 Derfor, saa sagde Gud Herren: For at huske eder paa eders Brøde, idet eders Overtrædelser blottes, til at aabenbare eders Synder i alle eders onde Gjerninger, for at I skal huske, skal I gribes med Vold.

30 Men du, vanhellige og ugudelige Israels Fyrste, hvis Dag er kommen, da Brødens Tid har Ende!

31 Saa sagde Gud Herren: Hovedsmykket skal bortføres, Pandebaandet aftages, det er det ikke mere, det Nedtrykte skal ophøjes og det Høje nedtrykkes.

32 Omvæltning, Omvæltning, Omvæltning vil jeg gjøre deraf; heller ikke det skal bestaa, indtil han kommer, hvem Dom tilhører; ham vil jeg give den!

33 Men du, Menneskesøn! spaa og siig: Saa sagde Gud Herren om Ammons Børn og om deres Haan: Og du skal sige: Et Sværd, et Sværd er draget til Drab, hvast til lynende at ødelægge;

34 da man saae skuffende Synet for dig og spaaede dig Løgn til at lægge dig ved de Ugudeliges Ihjelslagnes Halse, hvis Dag kommer, naar Brødens Tid har Ende.

35 Stik Sværdet i Balgen, paa det Sted, hvor du er skabt, i dit Fødeland vil jeg dømme dig;

36 jeg vil udøse min Harme over dig, jeg vil blæse paa dig med min Vredes Ild og give dig i Vildmænds Vold, som smede Ødelæggelse;

37 Ilden skal du blive til Næring, dit Blod skal blive midt i Landet, huskes skal du ej; thi jeg Herren har talet.

Ezekiels Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48