Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel
2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.
Det 22de Kapitel.
Mod Jerusalem.
1 Saa kom Herrens Ord til mig saalunde:
2 Du Menneskesøn! Vil du dømme, vil du dømme denne Blodstad, vil du forklare den alle dens Vederstyggeligheder!
3 saa skal du sige: Saa sagde Gud Herren: Stad, som udøser Blod i sin Midte, for at hendes Tid kan komme, og gjør sig Afgudsbilleder til at besmitte sig med!
4 Ved dit Blod, du har udgydt, er du bleven skyldig, og ved dine Afgudsbilleder, du har gjort, er du bleven Uren, saa du bragte dine Dage Enden nær og naaede dine Aar; derfor har jeg givet dig til Haan for Hedninger, til Spot for alle Lande;
5 de, som ere nær og fjern, skal spotte dig, som har besmittet Navnet, Forvirringens Hovedstad!
6 Se Israels Fyrster! de var, hver efter sin Styrke, i dig til at udgyde Blod;
7 Fader og Moder foragtede de i dig, mod Fremmed øved de Vold imidt i dig, Faderløs og Enke undertrykkede de i dig;
8 mine Helligdomme foragtede du, og mine Hviledage vanhelligede du;
9 Bagtalere svare i dig for at udgyde Blod, paa Bjergene holdt de Maaltid i dig, Skjændsel øved de midt i dig;
10 Faders Skam blottede man i dig, Kvinden i sin Urenhed tog de med Vold i dig!
11 Mand bedrev Uterlighed med anden Mands Hustru, Mand skjændede Sønnekone i Utugt, og Mand voldtog i dig sin Søster, sin Faders Datter;
12 Bestikkelser toge de i dig for at udgyde Blod, Aager og Overgift tog du, og du forurettede din Næste ved Udpresning; men mig glemte du, varsler Gud Herren.
l3 Se, jeg slog mine Hænder sammen over din Vinding, som du har gjort, og over dit Blod, som var blevet midt i dig.
14 Vil dit Hjærte være fast, dine Hænder stærke til de Dage, da jeg vil gjøre det af med dig! Jeg Herren taler og handler.
15 Jeg vil sprede dig mellem Hedninger, splitte dig i Landene, bortskaste din Besmittelse fra dig;
16 og du skal vorde vanhelliget ved dig selv i Hedningernes Øjne, saa du skal
forstaa, at jeg er Herren.
17 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:
18 Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slak; de ere alle Kobber og Tin, Jern og Bly midt i en Ovn; fra Sølv ere de blevne Slak.
19 Derfor, saa sagde Gud Herren: Fordi I alle ere blevne til Slak, derfor samler jeg eder midt i Jerusalem,
20 som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Ovn, for at oppuste Ild mod det til at smelte det, saaledes vil jeg i min Vrede og Harme samle eder, lægge eder ind og smelte eder;
21 jeg vil forsamle eder, puste min Vredes Ild mod eder og smelte eder midt i den;
22 som man smelter Sølv i Ovn, saaledes skal I smeltes i den, saa I skal forstaa, at jeg, Herren, har udgydt min Harme over eder.
23 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:
24 Menneskesøn! siig til hende: Du er et Land, der ikke kan renses og ikke faa Regn paa Vredens Dag;
25 en Bande af hendes Profeter er midt i hende; som brølende Løve, der røber Rov, æde de Sjæle op, Gods og Skatte tage de, og de gjøre mange til Enker midt i hende.
26 Hendes Præster gjør Vold paa min Lov, de vanhellige mine Helligdomme, mellem Helligt og Vanhelligt gjør de ikke Skjel; mellem Urent og Rent kjende de ikke, for mine Hviledage lukke de Øjnene, saa jeg vanhelliges midt iblandt dem.
27 Hendes Fyrster i hendes Midte ere som Ulve, der røde Rov, til at udgyde Blod,
fordærve Sjæle, for at gjøre sig slet Vinding.
28 Hendes Profeter pudse med Kalk, se Bedrag, spaa Løgn, idet de sige: "Saa sagde Gud Herren", skjøndt Herren ikke har talet.
29 Hardt trykke de Landfolket, svart plyndre de, Fattig og Arm kue de, Fremmed trykke de uden Skjel.
30 Jeg søgte en Mand af dem, der vilde rejse Mur og staa i Gabet for mig for Landet, for at det ikke skulde lægges øde, men jeg fandt ingen.
31 Saa vil jeg udøse min Harme over dem, i min Vredes Ild gjør jeg Ende paa dem, deres Vej lægger jeg paa deres Hoved, varsler Gud Herren.
|