Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 24de Kapitel.

Varsel om Jerusalems Ødelæggelse

1 Herrens Ord kom til mig, i det niende Aar paa tiende Dag i den tiende Maaned, saaledes:

2 Menneskesøn! optegn dig denne Dags Navn, just denne Dags! Babels Konge har lagt sig op mod Jerusalem just denne Dag;

3 læg det gjenstridige Hus en Gaade og siig til dem: Saa sagde Gud Herren: Stil Kjedlen op, stil den i Lave og øs Vand i den;

4 læg Stykkerne, der høre dertil, i den, hvert godt Stykke Kølle og Bov, fyld den med de» bedste Ben;

5 tag de bedste Faar og en Stabel Brænde under den for Benene; lad det skrupkoge, endog Benene deri skal koges. -

6 Derfor, saa sagde Gud Herren: Se Blodstaden, den errede Kjedel, hvis Er ikke er gaaet af, tag Stykke for Stykke ud af den uden at kaste Lod derom;

7 thi dens Blod er blevet midt i den; paa solbrændte Klippe har hun udgydt det, hun udøste det ikke paa Jorden til at dække det med Muld ;

8 til at lade Harmen stige, til Hævn at tage, har jeg lagt hendes Blod paa solbrændt Klippe, at det ikke skulde skjules.

9 Derfor, saa sagde Gud Herren: Ve Blodstaden! ogsaa jeg vil gjøre Baalet stort;

10 dyng Brændet op, tænd Ilden an, kog Kjødet mørt, Suppen koge over, Benene brændes,

11 og stil den tom paa dens Gløder, at den kan opildnes, dens Malm udglødes, dens Urenhed smeltes i den, dens Er fortæres;

12 den trætter med Besværlighed; dens megen Er gaaer ikke af, dens Er i Ild!

13 Din skjændige Urenhed! Fordi jeg rensede dig, og du blev ikke ren, saa skal du ikke mere blive ren for din Urenhed, førend jeg hviler min Harme i dig.

14 Jeg Herren har talet; det kommer, og jeg gjør det ; jeg vil ikke drage mig tilbage, jeg vil ikke spare og ikke angre det; efter dine Veje og efter dine Gjerninger skal man dømme dig, varsler Gud Herren.

15 Saa kom Herrens Ord til mig saalunde:

16 Menneskesøn! se, ved et Slag tager jeg dine Øjnes Lyst fra dig, men du maa ikke sørge, du maa ikke græde, dine Taarer rinde ikke;

17 suk i Løn, hold ikke Sorg for de Døde, ombind dit Hovedsmykke, tag dine Sko paa dine Fødder, dæk ikke Skjæget og spis ikke godt Folks Brød!

18 Saa talede jeg til Folket om Morgenen, men om Aftenen døde min Hustru, og jeg gjorde da om Morgenen, som mig var befalet.

19 Da sagde Folket til mig: Vil du ikke forklare os, hvad det skal betyde for os, at du gjør saaledes?

20 og jeg sagde til dem: Herrens Ord kom til mig saaledes:

21 Siig til Israels Hus: Saa sagde Gud Herren: Se, jeg vanhelliger min Helligdom, eders Magts Stolthed, eders Øjnes Lyst og eders Sjæls Længsel; og eders Sønner og eders Døtre, som I forlode, skal falde for Sværdet.

22 Da skal I gjøre, som jeg haver gjort: eders Skjæg skal I ikke dække, godt Folks Brød skal I ikke spise;

23 eders Hovedsmykke skal være paa eders Hoveder, eders Sko paa eders Fødder, I skal ikke sørge og ikke græde, men vansmægte i eders Brøde og sukke, den ene over den anden;

24 og Ezekiel skal vorde eder et Vartegn, - efter alt, som han har gjort, skal I gjøre; naar det kommer, saa I skal forstaa, at jeg er Gud Herren.

25 Men du, Menneskesøn! mon ikke paa den Dag, jeg tager deres Magt fra dem, deres Herligheds Fryd, deres Øjnes Lyst, deres Sjæls Opløftelse, deres Sønner og deres Døtre,

26 vil samme Dag ikke en Flygtning komme til dig for at give Ørenlyd?

27 Samme Dag skal din Mund oplades for Flygtningen, du skal tale og ikke mere forstumme, du skal vorde dem et Vartegn, saa de forstaa, at jeg er Herren.

Ezekiels Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48