Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

3. Spaadomme mod Nabofolkene

Det 26de Kapitel.

Mod Tyrus.

1 I det ellevte Aar, paa den første Dag i Maaneden, kom Herrens Ord til mig saaledes:

2 Menneskesøn! fordi Tyrus sagde mod Jerusalem: Hejda, knust er Folkenes Port, man vender sig til mig, jeg skal fyldes, da den er ødelagt.

3 Derfor, saa sagde Gud Herren: Se, jeg er over dig, Tyrus, og jeg vil føre mange Folk op mod dig, som Havet rejser sine Bølger;

4 og de skal ødelægge Tyrus' Mure, nedrive hendes Taarne, og jeg vil bortfeje hendes Støv og gjøre hende til solbrændt Klippe;

5 et Sted til at udbrede Fiskergarn skal hun vorde midt i Havet; thi jeg har talet, varsler Gud Herren, og hun skal vorde Bytte for Hedninger;

6 og hendes Døtre paa Landet skal dræbes med Sværdet, saa de skal forstaa, at jeg er Herren.

7 Thi saa sagde Gud Herren: Se, jeg fører Nebukadrezar, Babels Konge, Kongernes Konge, fra Norden mod Tyrus, med Heste, Vogne, Ryttere, en Hær og mange Folk ;

8 dine Døtre paa Landet skal han dræbe med Sværdet, sætte Blokhus, opkaste Vold og rejse Skjoldborg mod dig;

9 sine ødelæggende Blider skal han stille mod dine Mure og nedbryder dine Taarne med sine hvasse Vaaben;

10 Støvet af hans mange Heste skal skjule dig, dine Mure skjælve ved Dundren af hans Ryttere og Vogne, naar han drager ind ad dine Porte, som man drager ind i stormet Stad;

11 med sine Hestes Hov skal han nedtrampe alle dine Gader, dit Folk skal han dræbe med Sværd, og dine mægtige Søjler skal synke til Jord;

12 de skal plyndre din Rigdom, røde dine Varer, nedrive dine Mure, nedbryde dine pragtfulde Husez Sten, Tømmer, Grus af dig skal de kaste midt i Havet;

13 og jeg bringer Lyden af dine Sange til at tie, dine Harpers Klang skal ikke høres mere ;

l4 og jeg vil gjøre dig til folbrændt Klippe, et Sted, hvor Fiskergarn udbredes, skal hun vorde, hun skal ikke bygges mere; thi jeg, Herren, har talet, varsler Gud Herren. -

15 Saa sagde Gud Herren til Tyrus: Mon ikke Kysterne skulde skjælve ved Braget af dit Fald, de Saaredes Stormen, Mandsletten midt i dig?

l6 Alle Fyrsterne ved Havet skulle stige ned fra deres Højsæder, afkaste deres Kaaber, føre sig af deres stukne Klæder, iføre sig Forskrækkelser, sidde paa Jorden, hæve hvert Øjeblik og forfærdes over dig;

17 og de skal istemme Sørgekvad over dig og sige til dig: Hvorledes gik du til Grunde, du Havenes Beboerinde, lovpriste, søstærke Stad, hun og hendes Beboere, som lagde deres Skræk paa alle, som boede der?

18 nu skjælve Kysterne paa dit Falds Dag, Kysterne ved Havet hæve ved den Ende, du fik. -

19 Thi saa sagde Gud Herren: Naar jeg gjør dig til øde Stad, som Stæder, der ikke beboes; naar jeg lader Dybet stige op over dig og vældige Vande dække dig,

20 da støder jeg dig ned til dem, der ere nedfarne i Hulen, til Urtids Folk, og lader dig bo i Underverden, i evig Ørk hos dem, der foer ned i Hulen, at du ej mer skal beboes; men min Herlighed sætter jeg i de Levendes Land;

21 til Gru vil jeg gjøre dig, saa du er ej mer; du skal søges, men ikke findes evindelig mere, varsler Gud Herren.

Ezekiels Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48