Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

1. Profetens Kald og vielse.

Det 3dje Kapitel.

Ezekiel undrykkes og stadfæstes i sit Embede.

1 Han sagde til mig: Menneskesøn! æd, hvad du annammer; æd denne Rulle! gaa, tal til Israels Hus!

2 Saa aabnede jeg min Mund, og han gav mig denne Rulle at æde;

3 og han sagde til mig: Menneskesøn! lad din Bug æde og dine Indvolde fyldes med denne Rulle, som jeg giver dig! Jeg aad den, og den var sød som Honning i min Mund.

4 Han sagde til mig: Menneskesøn! gaa, kom til Israels Hus, og du skal tale til dem med mine Ord;

5 thi du sendes ikke til et Folk, der har dunkelt Sprog og svært Tungemaal, men til Israels Hus;

6 ikke til mange Folk af dunkelt Sprog og svært Tungemaal, hvis Ord du ikke forstaaer. Sendte jeg dig til dem, de vilde høre dig;

7 men Israels Hus har ikke Villie til at høre dig, thi ingen af dem har Villie til at høre mig, thi hele Israels Hus har haarde Pander og forstokkede Hjærter;

8 se, jeg gjør dit Ansigt haardt mod deres Ansigt og din Pande haard mod deres Pande;

9 som Demant, haardere end Flint gjør jeg din Pande; frygt ej for dem og ræddes ej for deres Aasyn, skjøndt de er et gjenstridigt Hus.

10 Og han sagde til mig: Menneskesøn; tag alle mine Ord, som jeg taler til dig, i dit Hjærte og hør dem med dine Øren!

11 gaa, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa siger Gud Herren, enten de saa vil høre eller lade være.

12 Da hævede en Aand mig, og jeg hørte bag mig Lyden af en vældig Torden: "Lovet være Herrens Herlighed fra dette Sted!"

13 og der var en Lyd af Væsnernes Vinger, de kyssedes, den ene den anden, og en Lyd af Hjulene i Forbindelse med dem, og Lyden af en vældig Torden;

l4 Aanden hævede mig, tog mig, og jeg gik bitter brændende i min Aand, men Herrens Haand var stærk over mig.

15 Jeg kom til de Bortførte i Tel Abib, dem, som boede ved Kebars Flod, og hvor de boede, og i syv Dage sad jeg der tavs imellem dem;

16 men da de syv Dage var omme, kom Herrens Ord til mig saaledes:

17 Menneskesøn! jeg har sat dig til Vægter for Israels Hus; du skal høre Ord af min Mund og oplyse dem fra mig.

l8 Naar jeg siger til den Ugudelige: "Du skal visselig dø", og du ikke oplyser ham, og du ikke taler for at lyse den Ugudelige fra hans onde Vej, til at frelse hans Liv, da skal den Ugudelige selv dø i sin Brøde, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand.

19 Men naar du har oplyst den Ugudelige, og han ikke omvender sig fra sin Ondskab og slette Vej, da skal han selv dø i sin Brøde, men du har din Sjæl frelst.

20 Naar en Retfærdig vender sig bort fra sin Retfærdighed og gjør Uret, og jeg lægger Anstød for ham, saa han døer, og du ikke har oplyst ham, skal han dø i sin Synd ; hans retfærdige Gjerninger, som han har gjort, skal ikke ihukommes, og hans Blod vil jeg kræve af din Haand;

21 men naar du har oplyst en Retfærdig, at han ikke maa synde som Retfærdig, og han ikke synder, da skal han visselig leve, fordi han var bleven oplyst, og du har din Sjæl frelst.

22 Herrens Haand kom der over mig, og han sagde til mig: Rejs dig, gaa ud til Dalen, der vil jeg tale med dig.

23 Jeg rejste mig da og gik ud til Dalen, og se, der stod Herrens Herlighed, som Herligheden, jeg havde seet ved Kebars Flod, og jeg faldt ned paa mit Ansigt;

24 men Aanden kom i mig og rejste mig op paa mine Ben, talede med mig og sagde til mig: Gaa, luk dig inde i dit Hus!

25 og du,Menneskesøn! se, de ville lægge Baand paa dig og binde dig med dem, saa du ikke kan gaa ud iblandt dem;

26 og din Tunge vil jeg klæbe ved din Gane, saa du forstummer og bliver dem ikke en straffende Mand, thi de er et gjenstridigt Hus.

27 Men naar jeg taler med dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa siger Gud Herren: Hvo som vil høre, han høre, og hvo som vil lade det være, han lade være, thi de er et gjenstridigt Hus.

Ezekiels Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48