Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

3. Spaadomme mod Nabofolkene

Det 31te Kapitel.

Assurs fald, et varsel for Farao

1 I det ellevte Aar, den første i tredje Maaned, kom Herrens Ord til mig saaledes:

2 Menneskesøn! siig til Ægyptens Konge Farao og hans Skare: Hvem ligner du i din Storhed?

3 Se, Assur var en Ceder paa Libanon, med dejligt Løv, skyggerig Krone, høj var dens Væxt, og dens Top var mellem Skyerne.

4 Vande gav den Væxt, og Afgrunden gjorde den høj; med sine Flader overstrømmede den dens Plantning og udsendte sine Aarer til alle Markens Træer;

5 derfor blev dens Væxt højere end alle Markens Træer, mange bleve dens Kviste og lange dens Grene af de mange Vande, da den skjød op;

6 i dens Kviste byggede alle Himlens Fugle Rede, under dens Grene lagde alle Markens Dyr Unger, og i dens Skygge boede alle de mange Folk;

7 og den var skjøn ved sin Storhed, sine lange Grene, thi dens Rod var ved vældige Vande;

8 Cedre i Guds Have stillede den ikke i Skygge, Fyrren kunde ikke maale sig med dens Kviste, og Plataner var intet mod dens Grene; intet Træ i Guds Have kunde maale sig med den i Skjønhed;

9 smuk havde jeg skabt den med dens mange Grene; alle Edens Træer, som var i Guds Have, misundte den.

10 Derfor, saa sagde Gud Herren: Fordi du er bleven stor af Væxt, saa han hævede sin Top mellem Skyerne, og hans hjæte hovmodede sig ved hans Storhed,

11 vil jeg overgive ham i Folkefyrstens Vold, han skal handle med ham efter hans Ondskab; jeg har forskudt ham;

12 og Fremmede, grumme Hedninger, ryddede ham og kastede ham; paa Bjergene og i alle Dale faldt hans Grene; hans Kviste laa brudte ved alle Landets Bække, alle Landets Folk steg ned fra hans Skygge og forlode ham;

13 paa hans faldne Stamme skulle alle Himlens Fugle sidde, og i hans Grene alle Markens vilde Dyr være,

l4 for at intet Træ ved Vandet skal hovmode sig af sin Væxt, ikke række sin Top mellem Skyerne og deres Fyrster ikke stande i deres Stolthed, alle, som drikke Vand; thi alle overgives de til Døden, til Underverden mellem Mennesket om som ere nedfarne i Hulen.

15 Saa sagde Gud Herren: Paa den Dag, han nedfoer til Helvede, lod jeg holde Sorg; for hans Skyld tilhyllede jeg Afgrunden, standsede dens Strømme, stoppede de store Vande, jeg klædte Libanon i Sorg for hans Skyld, og for hans Skyld smægtede alle Markens Træer.

16 Ved Lyden af hans Fald bragte jeg Folkene til at skjælve, da jeg styrtede ham til Helvede med dem, der nedfore i Hulen; og alle Edens Træer i Underverdenen trøstede sig, det Udvalgte og Bedste fra Libanon, alle, som drikke Vand,

17 ogsaa de foer ned med ham til Helvede, til dem, der vare faldne for Sværd; og hans Arm, de sad der i Læ af ham midt iblandt Hedninger. -

18 Hvem ligner du saadan i Herlighed og Storhed blandt Edens Træer? Men du skal styrtes ned med Edens Træer til Underverden; mellem Uomskaarne skal du ligge hos dem, der faldt for Sværd. Dette er Farao og hele hans Skare, varsler Gud Herren.