Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel
3. Spaadomme mod Nabofolkene
Det 32te Kapitel.
Ægyptens Nedfart til Helvede
1 I det tolvte Aar, den første i tolvte Maaned, kom Herrens Ord til mig saaledes:
2 Menneskesøn! istem en Klagesang over Ægyptens Konge Farao og siig til ham: Du lignede en ung Folkeløve, du var som Krokodilen i Havene, du sprudlede i dine Strømme, du plumrede Vandet med dine Fødder og stampede dets Strømme.
3 Saa sagde Gud Herren: Jeg spænder mit Garn over dig i mange Folks Forsamling, og de skal drage dig op i mit Vand,
4 og jeg kaster dig paa Land, slænger dig paa aaben Mark, jeg lader alle Himlens
Fugle sætte sig paa dig og mætter al Jordens vilde Dyr med dig;
5 jeg lægger dit Kjød paa Bjergene og fylder Dalene med dit Skrog,
6 jeg giver Landet, du overskyllet, dit Blod at drikke indtil Bjergene, og Bækkene skulle fyldes af dig;
7 jeg tilhyller Himlen, idet jeg udslukker dig, formørker dens Stjerner, skjuler Solen i Sky, og Maanen skal ej udstraale sit Lys;
8 alle skinnende Lyslegemer paa Himlen formørker jeg for din Skyld, Mørke lægger jeg over dit Land, varsler Gud Herren;
9 og jeg bedrøver mange Folks Hjærte, naar jeg fører Stumpen af dig blandt Hedninger, over Lande, du ikke har kjendt;
10 og jeg faaer mange Folk til at grue over dig, og deres Konger vil gyse gyselig over dig, naar jeg svinger mit Sværd for deres Aasyn, saa de skjælve hvert Øjeblik, hver for sit Liv paa dit Fale Dag. -
11 Thi saa sagde Gud Herren: Babels Konges Sværd skal række dig;
12 ved Kjæmpers Sværd fælder jeg din Skare, grumme Hedninger ere de alle, de skal ødelægge Ægyptens Stolthed, ødelagt bliver hele dens Skare;
13 og jeg omkommer alt dens Kvæg, bort fra de store Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mere, Kvægets Klov ej mudre dem.
14 Da vil jeg lade deres Vande synke og deres Strømme flyde som Olie, varsler Gud Herren,
15 naar jeg hengiver Ægyptens Land til Ødelæggelse, og Landet ødes, borte er dets Fylde, naar jeg slaaer dets Indbyggere, saa de skal forstaa, at jeg er Herren.
16 Det er Klagesangen, og de skal kloge den, Folkenes Døtre skal klage den over Ægypten, over hele dens Skare skal de klage den, varsler Gud Herren.
17 I det tolvte Aar, den femtende i Maaneden, kom Herrens Ord til mig saaledes:
18 Menneskesøn! hulk over Ægyptens Skare, og lad den fare ned, den og vældige Folks Døtre, til Underverden med dem, som fare ned i Hulen.
19 Hvem overgik du i Ynde? far ned og lad dig lægge hos Uomskaarne;
20 mellem dem, som ere slagne med Sværd, skulle de falde, Sværdet er givet, drager hende ned med hele hendes Skare!
21 Midt fra Helvede tiltale Heltenes Fyrster ham med hans Hjælpere: De ere nedfarne, de ligge, de Uomskaarne, de for Sværdet Faldne;
22 der er Assur og hele hans Skare; omkring ham alle hans Grave, de ere alle
slagne, faldne for Sværd;
23 hans Gravkamre ere lagte i det Inderste af Hulen, hans Skare er omkring hans Grav, de ere alle slagne, faldne for Sværd, de, som voldte Skræk i de Levendes Land.
24 Der er Elam og hele hans Skare trindt om hans Grav, de ere alle slagne, faldne for Sværd, som nedfore uomskaarne til Underverden, som voldte Skræk i de Levendes Land, og de bære deres Skam med dem, som nedfore i Hulen;
25 mellem Slagne gav de ham Leje med hele hans Skare, hans Grave er rundt om ham, de ere alle Uomskaarne, slagne med Sværd; for de voldte Skræk i de
Levendes Land, og de bære deres Skam med dem, som foer ned i Hulen; mellem slagne er han sat.
26 Der er Mesek, Tubal og hele hans Skare, rundt om ham er hans Grave, de ere alle uomskaarne, slagne med Sværd, thi de voldte Skræk for sig i de Levendes Land.
27 Og skulle de ikke ligge hos Heltene, som faldt af de Uomskaarne, som foer til Helvede i deres Krigsrustning, og man lagde deres Sværd under deres Hoveder, men hvis Synder hang ved deres Ben? thi de var en Skræk for Heltene i de Levendes Land.
28 Saa skal ogsaa du knuses mellem de Uomskaarne og ligge mellem dem, som ere slagne med Sværd.
29 Der er Edom, hendes Konger og alle hendes Fyrster, som i deres Kraft bleve lagte hos dem, der ere slagne med Sværd, de ligge hos de Uomskaarne og dem, som foer ned i Hulen.
30 Der er Nordens Fyrster tilsammen og alle Sidonier, som nedfoer med de Slagne; i deres Forskrækkelse skamme de sig ved deres Vold og ligge uomskaarne hos dem, som ere slagne med Sværd, og de bære deres Skam med dem, som nedfoer til Hulen.
31 Dem skal Farao se og trøste sig over sin hele Skare; slagne med Sværd er Farao og hele hans Hær, varsler Gud Herren;
32 thi jeg har voldt Skræk for ham i de Levendes Land, men han ligger midt imellem Uomskaarne hos dem, som ere slagne med Sværd, Farao og hele hans Skare, varsler Gud Herren.
|