Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

4. Forjættelser

Det 34de Kapitel.

Den slette og den gode Hyrde.

1 Saa fom Herrens Ord til mig saaledes:

2 Menneskesøn! varsel mod Israels Hyrder, varsel og siig til dem, til Hyrderne: Saa sagde Gud Herren: Ve Israels Hyrder, som hytte sig jelv! Skulle Hyrderne ikke vogte Hjorden?

3 Det Fede fortære I, i Ulden klæde I eder, det Fede slagte I; Hjorden vogte I ikke!

4 det Svage styrkede I ikke, det Syge lægede I ikke, Brudd forbandt I ikke, det Fordrevne førte I ikke tilbage, det Fortabte søgte I ikke, med Haardhed og Grumhed herskede I over dem,

5 og de adfpredtes, da de ikke havde Hyrde, de blev til Føde for Markens vilde Dyr og spredtes ad;

6 vildsom vanker min Hjord paa alle Bjerge og over alle høje Bakker, og over hele Jordens Flade er min Hjord adspredt, ingen bryder sig om den, ingen søger den.

7 Derfor, I Hyrder, hører Herrens Ord:

8 Saafandt jeg lever! varsler Gud Herren: Fordi min Hjord blev til Rov og mine Faar til Føde for alle Markens vilde Oyr, fordi der var ingen Hyrde, og mine Hyrder brød fig iffe om min Hjord, men Hyrderne hyttede fig selv, men vogtede ikke min Hjord,

9 hører derfor, I Hyrder, Herrens Ord:

10 Saa sagde Gud Herren: Se, jeg er efter Hyrderne, jeg kræver min Hjord af deres Haand, og jeg vil lade dem ophøre at vogte Hjorden, og Hyrderne skal ikke længer hytte sig selv, men jeg vil udrive min Hjord af deres Gab, og de skal ikke have dem til Føde.

11 Thi saa sagde Gud Herren: Se, jeg vil selv søge efter min Hjord og drage Omsorg for dem.

12 Som Hyrden drager Omforg for sin Hjord den Dag, han er blandt sine spredte Faar, saaledes vil jeg drage Omforg for min Hjord, jeg vil udfri dem fra alle de Steder, hvorhen de bleve spredte paa Mulms og Mørkes Dag;

13 og jeg vil føre dem ud fra Follene, samle dem fra Landene og føre dem til deres Land, og jeg vil vogte dem paa Israels Bjerge, i Dalene og paa hvert beboet Sted i Landet.

14 Paa gode Græsgange vil jeg vogte dem, paa Israels høje Bjerge skal deres Sæter være, der skal de ligge paa en god Sæter, paa fede Overdrev skal de græsse paa Israels Bjerge;

15 og jeg vil vogte min Hjord og skaffe dem Hvile, varsler Gud Herren;

16 det Fortabte vil jeg opsøge, føre det Fordrevne tilbage, det Brudte vil jeg forbinde og styrke det Svage, men det Fede og Stærke vil jeg ødelægge, jeg vil vogte dem med Retfærdighed.

17 Men I, min Hjord, saa sagde Gud Herren: Se, jeg dømmer mellem Lam og Lam, mellem Væddere og Bukke,

18 Er det eder for lidet, at I græsse den gode Græsgang, og nedtræde Levningerne af eders Græsgang med eders Fødder? at I drikke det klare Vand og plumre det øvrige med eders Fødder;

19 og min Hjord skulde græsse, hvad eders Fødder har nedtraadt, driffe, hvad eders Fødder har plumret?

20 Derfor, saa sagde Gud Herren til dem: Se, jeg vil dømme mellem mættet Lam og magert Lam;

21 fordi I støde med Side og Bov og stange alt det Svage med eders Horn, indtil I faa dem adfpredt udenfor,

22 vil jeg frelse min Hjord, saa de iffe mere blive til Rov, og jeg vil dømme mellem Lam og Lam;

23 og jeg vil sætte een Hyrde over dem, han skal vogte dem, min tjener David! han skal vogte dem, og han skal blive dem en Hyrde!

24 jeg Herren vil være dem en Gud, og min Tjener David skal være Fyrste iblandt dem; jeg Herren har talet;

25 og jeg vil slutte en Fredens Pagt med dem, udrydde de onde Dyr af Landet, saa de bo trygt i Ørken og sove i Skovene;

26 og jeg vil gjøre dem og Kredsen om min Høj til Velsignelse, lade Regn falde til sin Tid, Velsignelsens Regnstrømme skal det være;

27 Markens Træ skal give sin Frugt og Jorden bære sin Grøde, og de skal være trygge i deres Land og forstaa, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres trykkende Aag og frelser dem af deres Haand, som gjorde dem til Trælle;

28 og de skal ikke mere være et Rov for Hedninger; Jordens vilde Dyr skal ikke æde dem, men de skal bo trygt og ingen forfærde dem;

29 og jeg vil rejse dem en Plantestad til Navnkundighed, de skal ikke mere bortrives af Hunger i Landet og ikke mere bære Hedningernes Haan;

30 saa de forstaa, at jeg, Herren, deres Gud, er hos dem, og at de ere mit Folk, Israels Hus, varsler Gud Herren;

31 og at I ere min Hjord, min Græsgangs Faar; Mennesker ere I, jeg er eders Gud, varsler Gud Herren.

Ezekiels Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48