Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

4. Forjættelser

Det 36de Kapitel.

Det nye Israel.

1 Men du Menneske-Søn! varsel ad Israels Bjerge, og siig: Israels Bjerge! hører Herrens Ord:

2 Saa sagde Gud Herren: fordi Fjenden sagde "Heisa" over Eder, og "de evige Høie ere blevne os til Eie",

3 varsel derfor og siig, saa sagde Gud Herren: fordi, just fordi man ødeleegger og opsluger Eder rundt omkring fra, saa I skulde blive en Arv for Hedninge Resten, og komme i Sladder-Munde og Folke-Rygte,

4 hører derfor, Israels Bjerge, Gud Herrens Ord! Saa sagde Gud Herren til Bjergene, Høiene, Strømmene og Dalene, til de øde Tomter og forladte Stæder, som vare blevne til Rov og Haan for Hedninge-Resten trindt omkring fra;

5 derfor, saa sagde Gud Herren: for Sandt! i min Nidkjærheds Ild bar jeg talet mod Hedninge-Resten og hele Edom, som har skjænket sig selv mit Land til Eie med al Hjertens Glæde og inderlig Foragt for at udtømme det som Bytte.

6 Varsel derfor over Israels Land, og siig til Bjergene, Høiene, Strømmene og Dalene: saa sagde Gud Herren: see, i min Nidkjærhed og i min Harme har jeg talet: fordi I har baaret Hedningernes Forsmædelse;

7 derfor, saa sagde Gud Herren: jeg har opløftet min Haand, for Sandt! Hedningerne, som ere trindt om Eder, de skal bære deres Forsmædelse;

8 men I, Israels Bjerge, skal brede Eders Grene og bære Eders Frugt for mit Folk Israel, thi de er nær med at komme; thi see, jeg kommer til Eder og vender mig til Eder, san skal dyrkes og besaaes;

10 og jeg vil formere Menneskene paa Eder, hele Israels Huus tilsammen; saa Stæderne skal beboes og Tomterne bebvgges;

11 og jeg vil formere Mennesker og kvæg paa Eder, saa de vorde mange og frugtbare; jeg vil lade Eder boe, som i Eders gamle Dage, og gjøre det bedre end i Eders Fortid, saa I skal forstaae, at jeg er Herren;

12 og jeg vil lade Mennesker, mit Folk Israel, vandre paa Eder, saa de tage dig i Besiddelse, og du bliver dem til Arv, og du skal ikke tiere gjøre dem barnløse.

13 Saa sagde Gud Herren: fordi de sagde om Eder: "du er en Menneske-Æder, som gjør dit Folk barnløs!"

14 derfor skal du ikke mere æde Mennesker, og dit Folk skal du ikke tiere bringe til at falde, varsler Gud Herren;

15 og jeg vil ikke tiere lade dig bære Hedningernes Forsmædelse, og Folkenes haan skal du ikke mere bære, og du skal ikke tiere bringe dit Folk til at falde, varsler Gud Herren.

16 Saa kom Herrens Ord til mig og sagde:

17 Menneske-Søn! da Israels Børn boede i deres Land, besmittede de det ved deres Vandel og deres Gjerninger; som en Ureenheds Besmittelse var deres Vandel for mit Aasyn;

18 og jeg udøste min Harme over dem for det Blod, de havde udgydt over Landet, og deres Afgudsbilleder, de havde besmittet det med;

19 og jeg spredte dem blandt Hedningerne, og splittede dem i Landene; efter deres Vandel og Gjerninger dømte jeg dem.

20 Saa kom de til Hedningerne, og hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, saa man sagde om dem: "er det Herrens Folk, og er de komne fra hans Land!"

21 Saa ømmedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Huus havde vanæret blandt Hedningerne, ihvor de kom hen. -

22 Siig derfor til Israels Huus: saa sagde Gud Herren: det er ikke for Eders Skyld, Israels Huus, jeg gjør det, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt Hedningerne, ihvor I kom hen;

23 jeg vil nemlig helliggjøre mit store Navn, som er vanæret blandt Hedningerne, hvilket I vanærede midt iblandt dem, saa Hedningerne skulle forstaae, at jeg er Herren, varsler Gud Herren, naar jeg helliger mig i Eder for Eders Øine;

24 og jeg tager Eder fra Hedningerne, samler Eder af alle Landene, og fører Eder til Eders Laud;

25 og jeg stænker reent Vand over Eder, og I blive rene; fra alle Eders Besmittelser og alle Eders Afguder vil jeg rense Eder;

26 og give Eder et nyt Hjerte, og en ny Aand lægger jeg i Eders Indre, og borttager Steenhjertet af Eders Kjød og giver Eder et Hjerte af kjød;

27 min Aand lægger jeg i Eders Indre, og jeg skal gjøre det saa, at I vandre i mine Bud, holde og opfylde mine Love;

28 og J skal boe i Landet, som jeg gav Eders Fædre, I skal være mit Folk, og jeg vil være Eders Gud;

29 og jeg vil frie Eder for al Eders Ureenhed, jeg vil fremkalde Kornet og gjøre det mangfoldigt, og jeg vil ikke paalægge Eder Hunger;

30 og jeg vil gjøre Træernes Frugt og Markens Grøde mangfoldig, for at I ikke mere skulle tage mod Haan over Hunger blandt Hedningerne.

31 Da skal I huske paa Eders slette Vandel og Eders Gjerninger, som ikke vare gode, og væmmes ved Eder selv over Eders Misgjerninger og Vederstyggeligheder.

32 Det er ikke for Eders Skyld jeg giør dette, varsler Gud Herren, det være Eder vitterligt! blues og skammer Eder ved Eders Vandel, Israels Huus! -

33 Saa sagde Gud Herren: den Dag jeg renser Eder fra alle Eders Misgjerninger, lader Staderne beboes og Tomterne bygges,

34 det øde Land dyrkes istedetfor det var en Ørk for hver Vandrings-Mands Øine,

35 da skal man sige: dette Land, som var øde, er bleven som Edens Have, de ødelagte, øde og nedrevne Byer beboes som faste Stæder,

36 saa Hedningerne, der blive tilbage trindt om Eder, skulle forstaae , at jeg Herren opbygger det Nedrevne, beplanter det Ødelagte; jeg Herren har talet og gjør det. -

37 Saa sagde Gud Herren: endnu deri vil jeg lade mig finde af Israels Huus, saa jeg gjør dem dette: jeg vil gjøre dem mangfoldige som en Menneske-Hjord,

38 som en hellig Hjord, som Hjorden i Jerusalem paa dens Høitider, saaledes skal de øde Stæder fyldes med en Hjord af Mennesker, og de skal forstaae, at jeg er Herren.