Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

4. Forjættelser

Det 37de Kapitel.

Dødes Opstandelse.

1 Herrens Haand kom over mig og førte mig ud i Guds Aand og nedlod mig midt i Dalen, og den var fuld af Been;

2 og han førte mig hen over den til alle Sider, og see, der var saare mange paa Dalens Overflade og de var meget tørre.

3 Saa sagde han til mig: Menneske Søn! mon disse Been kan blive levende? og jeg sagde: Herre Gud, du veed det!

4 Men han sagde til mig: varsel over disse Been og siig til dem: I tørre Been, hører Herrens Ord!

5 Saa sagde Gud Herren til disse Been: see, jeg lader en Aand komme i Eder, saa I blive levende;

6 og jeg vil lægge Sener paa Eder, lade Kjød komme paa Eder, overklæde Eder med Hud og lægge en Aand i Eder, saa I blive levende og forstaae, at jeg er Herren.

7 Saa varslede jeg, som mig var befalet, og som jeg varslede, kom der en Lyd, og see et Jordskjkælv og Benene nærmede sig, det ene til det andet;

8 og jeg saae, og see, der kom Sener og Kjød paa dem, og der trak sig Hud uden om dem, men det var ingen Aand i dem.

9 Da sagde Han til mig: varsel til Aanden, varsel o Menneske-søn og siig til Aanden: saa sagde Gud Herren: kom Aand fra de fire Veir! aand i disse Ihjelslagne, saa de leve op!

10 Saa varslede jeg, som han befalede mig, Aanden gik ind i dem, saa de blev levende og stod paa deres Been, en overmaade stor Hær.

11 Da sagde han til mig: Menneske-Søn! disse Been ere hele Israels Huus, see, de sige: vore Been ere tørre, slukt er vort Haab, det er ude med os!

12 Varsel derfor og siig til dem: saa sagde Gud Herren, see, jeg aabner Eders Grave, og jeg lader Eder, mit Folk, staae op af Eders Grave, og fører Eder ind i Israels Land;

13 og I skulle forstaae, at jeg er Herren, naar jeg aabner Eders Grave, og lader Eder, mit Folk, staae op af Eders Grave;

14 og lægger min Aand i Eder, saa I blive levende, og jeg lader Eder hvile i Eders Land, saa I skal forstaae, at jeg Herren har giort som sagt, varsler Herren.

15) Saa kom Herrens Ord til mig og sagde:

16 Du Menneske-Søn, tag dig en Stav og skriv paa den: "for Juda og Israels Børn, hans Forbundne", og tag dig en anden Stav og skriv paa den: "Ephraims Stav for Joseph, og hele Israels Huus, hans Forbundne";

17 føer dem saa sammen, den ene til den anden for dig til een stav, saa de blive forenede i din haand.

18 Naar dit folks børn da sige saaledes til dig: vil du ikke forklare os, hvad du har disse til?

19 tael da til dem: saa sagde Gud Herren: see, jeg tager Josephs stav, som er i Ephraims haand og hans forbundne, Israels stammer, og lægger dem til ham, Judas stav, og gjør dem til een stav, saa de blive een i min haand;

20 og stavene, du skriver paa, skal være i din haand for deres øine;

21 og tael til dem: saa sagde Gud Herren: see, jeg tager Israels Børn ud fra Hedningene, hvorhen de gik, jeg vil samle dem trindt omkring fra, og føre dem til deres Land;

22 og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet paa Israels Bjerge, een Konge skal være Konge for dem alle, de skal ikke tiere blive to Folk, og ikke fremdeles tiere deles i to Riger;

23 og de skal ikke mere besmitte sig med deres Afgud-Billeder og deres Afskyeligheder, og alle deres Overtrædelser, men jeg frelser dem af alle deres Boliger, de syndede i, og jeg renser dem, saa de blive mit Folk, og jeg vil blive deres Gud,

24 og min Tjener David Konge over dem, og der skal være een hyrde for dem alle, i mine Bud skal de vandre, mine Love skal de holde, saa de vandre efter dem;

25 og de skal boe i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, hvor deres Fædre boede, der skal de boe og deres Børn og Børnebørn evindelig, og min Tjener David skal være deres Fyrste til evig Tid;

26 og jeg vil slutte Freds-Pagt med dem, den skal vorde dem en evig Pagt, og jeg vil nedsætte dem, formere dem, og lægge min Helligdom midt imellem dem til evig Tid;

27 og min Bolig skal være over dem, jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk,

28 saa Hedningerne skulle forstaae, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem til evig Tid.