Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

4. Forjættelser

Det 44de Kapitel.

Bestemmelser om Helligdommen og Præsterne.

1 Saa førte han mig tilbage ad Veien til Helligdommens ydre Port, som vender mod Øst, og den var lukket;

2 og Herren sagde til mig: denne Port skal være lukket, og den maa ikke aabnes, Ingen maa gaae ind ad den, thi Herren, Israels Gud, er gangen ind ad den, og den skal blive lukt.

3 Hvad Fyrsten angaaer, han er Fyrste, han maa sidde i den, for at spise Brød for Herrens Aasyn, han skal gaae ind fra Veien ved Portens Vaabenhuus, og ad den Vei skal han gaae ud.

4 Saa førte han mig ad Veien til Nørre-Port, foran Huset, og jeg saae, og see, Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus, og jeg faldt ned paa mit Ansigt;

5 og Herren sagde til mig: Menneske-Søn, læg du det paa Hjerte, see med dine Øine og hør med dine Øren, Alt hvad jeg taler til dig, om alle Bestemmelser for Herrens Huus og alle dens Bud, og læg dig det paa Hjerte om Indgangen i Herrens Huus ved alle Udgange fra Helligdommen;

6 og siig til de Gjenstridige, til Israels Huus, saa sagde Gud Herren: meer end Nok med Eders Vederstyggeligheder, Israels Huus!

7 da I førte den Fremmedes Sønner, uomskaarne af Hjerte, og uomskaarne i Kjød, til at være i min Helligdom, til at vanhellige mit Huus, da I bragte frem min Mad: Fedme og Blod, saa de brød min Pagt, med alle deres Vederstyggeligheder;

8 og I holdt ikke min hellige Varetægt, men I satte Vogtere over min Varetægt i min Helligdom, der var for Eder.

9 Saa sagde Gud Herren: Ingen Fremmeds Søn, som er uomskaaren af Hjerte og uomskaaren af Kjød, maa komme i min Helligdom, af alle de Fremmede, der er midt iblandt israels Børn. -

10 Men Leviterne, som fjernede sig fra mig, da Israel var i Vildfarelse, som fore vild fra mig efter deres Afgudsbilleder, de skal bære deres Brøde;

11 de skal være Tjenere i min Helligdom, have Opsyn ved Husets Porte, og opvarte Huset, de skal slagte Brændoffret og Slagtoffret for Folket, de skal staae for deres Aasyn, for at tjene dem;

12 fordi de tjente dem foran deres Afgudsbilleder, og blev israels Huus til syndig Forargelse, derfor har jeg opløftet min Haand mod dem, varsler Gud Herren, og de skal bære deres Brøde;

13 de maae ikke nærme sig mig, til at udføre Præste-Tjenesten, eller komme nær til mine hellige Ting, til det Høihellige, men de skal bære deres Skam og Skjændsel, de har øvet;

14 til vogtere vil jeg sætte dem over Husets Varetægt, til alt Arbeide og alt hvad der skal gjøres. -

15 Men Præsterne, Leviterne, Zadoks Sønner, som varede paa min Helligdoms Varetægt, da israels Børn fore vild fra mig, de skulle nærme sig mig til at tjene mig, de skal stande for mit Ansigt til at bringe frem for mig Fedme og Blod, varsler Gud Herren;

16 de maae gaae ind i min Helligdom, de maae nærme sig mit Bord til at tjene mig, og de skal vare paa min Varetægt;

17 og naar de gaae ind ad den indre Forgaards Porte, skal de være iførte linnede Klæder, de maae ikke have Uldent paa sig, naar de udføre Tjenesten i den indre Forgaards Porte og indenfor;

18 Huer af Linned skal de have paa deres Hoveder; linnede Beenklæder skal de have over deres Hofter, og de maa ikke ombelte sig under Sved;

19 og naar de gaae ud i den ydre Forgaard, Ydre-Forgaarden, til Folket, skal de aflægge de Klæder, hvori de har udført Tjenesten, og nedlægge dem i Helligdommens Bure, og de skal iføre sig andre Klæder, og de maae ikke hellige Folket ved deres Klæder;

20 deres Hoved maae de ikke rage, men Haaret maae de ikke lade vore langt, de skal omhvggelig klippe deres Hoveder;

21 Viin maa ingen Præst drikke, naar de gaae ind i den indre Forgaard;

22 Enke og Fraskilt maae de ikke tage sig til Hustruer, men Møer af Israels Huses Slægt, dog maae de tage en Enke, som er bleven Enke efter en Præst;

23 de skulle lære mit Folk at skjelne mellem Helligt og Almindeligt, og forklare dem Forskjellen mellem Ureent og Reent;

24 under Trætte skal de staae for at dømme, efter mine Love skal de dømme den; mine Bud og Skikke skal de holde ved alle mine Fester, og mine Hviledage skal de hellige;

25 til Liig maae de ikke komme, saa de blive urene, dog for Fader og Moder, for Søn og Datter, for Broder og ugift Søster, tør de blive urene;

26 men efterat han er bleven reen, skal man tælle ham 7 Dage;

27 og den Dag, han kommer til Helligdommen, til den indre Forgaard for at gjøre Tjeneste i Helligdommen, skal han bringe sit Syndoffer, varsler Gud Herren;

28 og de skal have til Arv, at jeg er deres Arv; Eiendom skal I ikke give dem i Israel, jeg er deres Eiendom;

29 Madoffret, Syndoffret og Skyldoffret maae de spise, og alt Bandsgods i Israel skal være deres;

30 og det Første af alle Førstefødte af alle Slags, og enhver Hæving af alle Eders Hævoffre af alle Slags skal høre Præsterne til, og det Første af al Eders Meel skal I give Præsterne, for at bringe Velsignelsen til at hvile over dit Huus;

31 alt Selvdødt og Sønderrevet, det være Fugl eller Dyr, maae Præsterne ikke spise.