Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

4. Forjættelser

Det 47de Kapitel.

Den hellige Strøm. Landets Grændser.

1 Saa førte han mig tilbage til Husets Indgang, og see, der sprang Vand frem under Husets Dørtærskel imod Øst, thi Husets Forsider var mod Øst, og Vandet løb ned fra den høire Side af Huset, Sønden om Alteret.

2 Saa førte han mig ud ad Nørre-Port, førte mig om ad Veien udenom til Ydre-Porten, der vender mod Øst, og see, Vandet rislede frem fra den høire Side.

3 Da Manden gik Øster paa, havde han en Maalesnor i sin Haand; han maalte 1000 Alen og lod mig gaae over Vandet; der var Vand til Anklerne.

4 Saa maalte han 1000, og lod mig gaae over Vandet; der var Vand til Knæerne; og han maalte 1000, og lod mig gaae over; Vandet gik til Hofterne.

5 Saa maalte han 1000, det var en Aa, som jeg ikke kunde gaae over, thi Vandet stod høit, det var Vand til at svømme i, en Aa, som man ikke kunde gaae over;

6 og han sagde til mig: saae du det Menneske-Søn! og han ledte mig, og førte mig tilbage til Bredden af Aaen;

7 og da jeg kom tilbage, see, da stod der saare mange Træer ved Aabreden paa begge Sider;

8 og han sagde til mig: dette Vand løber ud i det østlige Grændseland, gaaer ned over den flakke Ørk, falder i Havet, naar det er løbet ud i Havet bliver Vandet sundt;

9 og det vil skee, at alt Levende, som vrimler, vil overalt hvor de to Aaer komme, leve op, og der vil blive overmaade mange Fiske, thi hvor disse Vande komme, bliver det frisk, og der bliver Liv overalt hvor Aaen kommer;

10 og ved Siden af den staaer Fiskere; fra Engeddi til Eneglaim skal Fiskergarnet spændes, der skal være Fisk efter deres Art som Fiskene i det store Hav, og det overmaade mange;

11 men Sumpene og Kulerne derved blive ikke friske , de ere bestemte for Saltet;

12 men ved Aaen skal der paa begge 1dens Bredder opskyde alle Slags Frugt-Træer; deres Blade skal ikke visne, deres Frugt ei faae Ende, hver Maaned bære de ny Frugt, thi deres Vande udgaaer fra Helligdommen. Deres Frugt er til Føde, deres Blade til Lægedom.

13) Saa sagde Herren: det er Landemærket, hvorefter I skulle skifte Landet i Arv til Israels 12 Stammer; Joseph har tvende Lodder;

14 og I skal tage det i Arv, den ene lige med den anden, hvad jeg opløftede min Haand for at give Eders Fædre, dette Land skal falde Eder i Arv;

15 og det er Landets Grændse mod Nordsiden: fra Middelhavet over Hetlon ad Zedad,

16 Hamath ad Beroth, Sibraim, som er i Skjellet mellem Damask og Hamath, Hazer-Hattikon, som er ved Havrans Skjel,

17 saa Grændsen bliver fra Havet Hazer-Enon, Skjellet for Damask og saa videre fort mod Nord, og Hamaths Skjel. Det var Nordsiden.

18 Østsiden skal I maale fra Skjellet mellem Havran og Damask, mellem Gilead og Israels Land ved Jordan, fra Grændsen ved det østlige Hav; det er Østsiden.

19 Søndersiden til Høire er fra Thamar til Kades-Meriboths Vande, med Aaen til Middelhavet, det er den høire Side mod Syd.

20 Vestsiden er Middelhavet fra Grændsen af til ligeoverfor Hamath. Det er Vestsiden.

21) Dette Land skal I dele mellem Eder for Israels Stammer;

22 og I skal udlodde det i Arv for Eder og de Fremmede, der ere Gjæster hos Eder, som har avlet Sønner blandt Eder, de skulle være Eder som Indfødte blandt Israels Børn, de skulle falde i Arv med Eder midt imellem Israels Stammer;

23 og i den Stamme, hvor en Fremmed er Gjæst, der skal I give ham Arv, varsler Gud Herren.