Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 7de Kapitel.

Undergangen er nær.

1 Herrens Ord kom til mig saaledes:

2 Du Menneskesøn! saa sagde Gud Herren til Israels Land: Ende!

3 Enden er kommen over Landets fire Hjørner! Nu er Enden over dig, jeg vil udsende min Vrede mod dig og dømme dig efter dine Veje og lægge alle dine Vederstyggeligheder paa dig;

4 mit Øje vil ikke skaane dig, og jeg vil ikke spare, thi jeg vil lægge dine Veje paa dig, og dine Vederstyggeligheder skal blive midt i dig, saa I skal forstaa, at jeg er Herren.

5 Saa sagde Gud Herren: En Ulykke, en eneste Ulykke, se den kommer.

6 Ende kommer, kommen er Enden, den ender op til dig, se, den kommer.

7 Turen kommer til dig, du Landets Indbygger, Tiden kommer, nær er Forstyrrelsens Dag, der er intet Fryderaab paa Bjergene;

8 nu vil jeg snarest udgyde min Harme over dig, fuldkomme min Vrede paa dig ; jeg vil dømme dig efter dine Veje og lægge alle dine Vederstyggeligheder paa dig;

9 mit Øje vil ikke skaane, og jeg vil ikke spare; jeg vil lægge paa dig efter dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive midt i dig, saa I skal faa at vide, at det er mig, Herren, som slaaer.

10 Se Dagen, se hun kommer, Turen begynder, Riset blomstrer, Overmod grønnes;

11 Vold rejser sig til Ris over Ugudelighed, der er intet af dem, ikke Støj, ikke Bulder og ikke Suk blandt dem.

12 Tiden kommer, Dagen nærmer sig, Kjøberen er ikke glad, og Sælgeren sørger ikke, thi Vreden naaer hele dens Mængde;

13 thi Sælgeren kommer ikke til det Solgte igjen, om og deres Liv var blandt de Levende, thi Synet naaer hele deres Mængde og gaaer ikke tilbage, og ingen vil i sin Brøde styrke sig sit Liv;

14 hardt støde de i Basunen, ruste alt, men ingen gaaer i Kampen, thi min Vrede er til hele dens Mængde;

15 Sværdet udenfor, Pest og Hunger indenfor; den, som er paa Marken, skal dø for Sværdet, og den, som er i Staden, skal Hunger og Pest fortære.

16 Deres Reddede, som slippe, skal komme til Bjergene som Dalenes Duer, alle sukkende, hver i sin Brøde;

17 alle Hænder synke, alle Knæ gaa som Vand;

18 de anlægge Sørgedragt, Forfærdelse dækker dem, Skam er over alle Ansigter, og Skaldet over alle deres Hoveder;

19 deres Sølv skal de kaste paa Gaderne, og deres Guld skal blive til Skarn; deres Sølv og Guld skal ikke kunne frelse dem paa Herrens Vredes Dag ; deres Sjæle kunne de ikke mætte eller fylde deres Liv; thi deres Brøde var Stødet til deres Fald;

20 de brugte det til prydende Smykke for Hovmod, deres vederstyggelige og afskyelige Billeder gjorde de deraf, derfor gjør jeg dem det til Skam,

21 og jeg vil give det i Fremmedes Vold til Bytte og Landets Ugudelige til Rov, at de skal vanhellige det;

22 og jeg vil vende mit Ansigt fra dem, saa de vanhellige min Skat, og Røvere gaa ind og vanhellige den.

23 Gjør Lænker! thi Landet er fuldt af Bloddom, og Staden er fuld af Vold;

24 og jeg vil lade de værste Hedninger komme, og de skal arve deres Huse, og jeg vil·gjøre en Ende paa Stærkes Overmod, saa deres Helligdomme besmittes.

25 Undergang kommer, Fred søge de, hun er der ikke,

26 Ulykke kommer paa Ulykke, Rygte paa Rygte; man søger Syn hos Profeten, men Loven svandt for Præsten og Raad for de Ældste;

27 Kongen sørger, Fyrsten er klædt i Forfærdelse, Landfolkets Hænder skjælve, jeg vil handle med dem efter deres Veje, dømme dem efter deres Domme, saa de skal forstaa, at jeg er Herren.