Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

2. Spaadomme mod Jerusalem og det jødiske Folk.

Det 9de Kapitel.

De sex Engle.

1 Da raabte han med høj Røst for mine Øren og sagde: Stadens Hjemsøgelse er nær! hver tage sit ødelæggende Vaaben i Haand!

2 og se, sex Mænd kom ind ad Vejen ved Øvreport, som er paa Nordsiden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand, men der var en Mand blandt dem, som var i sort hvide Linklæder, og han havde et Skrivertøj ved sin Hofte, og de kom ind og stode ved Kobberalteret;

3 og Israels Guds Herlighed hævede sig op fra Tordenenglene, over hvilke han havde været, til Husets Dørtærskel, og han raabte til Manden, som var iført de hvide Linklæder og havde Skrivertøjet ved sin Hosfe;

4 og Herren sagde til ham: Gaa midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og tegn et Kors paa de Mænds Pander, som sukke og vaande sig over alle de Vederstyggeligheder, som øves i dens Midte;

5 men til hine sagde han for mine Øren: Gaaer gjennem Staden efter ham og slaaer ned; eders Øje skaane ikke, og I spare ikke!

6 Olding, Ungersvend og Jomfru, Spæde og Kvinder, slaaer dem ihjel til Fordærvelse, men hver Mand, som har Korset paa sig, maa I ikke røre ; og I skulle begynde fra min Helligdom; og de begyndte med de gamle Mænd, som vare foran Huset;

7 og han sagde til dem: Besmitter Huset, fylder Forgaardene med Slagne og drager ud-; og de drog ud, og de slog ned i Staden.

8 Da de sloge ned, og jeg blev tilbage, faldt jeg paa mit Ansigt, jeg raabte og sagde: Ak Herre Gud! vil du ødelægge hele Israels Levning, idet du udøser din Harme over Jerusalem!

9 Men han sagde til mig: Israels og Judas Huses Brøde er meget, meget stor; Landet er fuldt af Blod, Staden fuld af Rettens Fordrejelse, thi de sagde: Herren har forladt Landet, og der er ingen Herre, som seer;

10 og ogsaa jeg - mit Øje vil ikke skaane, og jeg vil ikke spare; deres Vej vil jeg lægge paa deres Hoved.

11 Og se, Manden, som var iført de hvide Linklæder med Skrivettøjet ved sin Hofte, bragte Svar tilbage og sagde: Jeg har gjort, som du har befalet mig.