Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
4. Profeten Ezekiel

1. Daniel og hans syner om Babylons fald og Israels fremtid.

Det 3dje Kapitel.

De tre Mænd i den gloende Ovn.

1 Kong Nebukadnezar gjorde et Billede af Guld, det var 60 Alen høit og 6 Alen bredt, han opreiste det i Duras Dal, i Landskabet Babel;

2 og Kong Nebukadnezar sendte Bud for at samle Lehnsherrerne, Fyrsterne, Statholderne, Raadsherrerne, Skatmesterne, de Lovvise, Fogederne og alle Høvdinger i Landskabet, at de skulde møde og indvie det Billede, som Kong Nebukadnezar havde opreist.

3 Saa samledes Lehnsherrerne, Fyrsterne, Statholderne, Raadsherrerne, Skatmesterne, de Lovvise, Fogederne og alle Høvdinger i Landskabet, for at indvie det Billede, som Kong Nebutadnezar havde opreist, og de stode foran Billedet, som Nebukadnezar havde reist;

4 og Herolder raabte med Kraft: Eder, Folk, Stammer og Tungemaal vorder befalet:

5 den Stund I høre Lyden af Hornene, Fløiterne, Citharerne, Gigerne, Psalterne samstemme og alle Sang-Toner, skal I knæle og tilbede Guld-Billedet, som Kong Nebukadnezar har reist;

6 og hver som ikke falder ned og tilbeder, han stal samme Time kastes midt ind i den gloende Ildovn.

7 Derfor den Stund alle Folkene hørte Lyden af Hornene, Fløiterne, Citharerne, Gigerne, Psalterne og alle Sang-Toner, faldt alle Folk, Stammer og Tungemaal ned og tilbad Guld-Billedet, som Kong Nebukadnezar havde reist.

8) Derfor traad samme Tid nogle kaldæiske Mænd frem, og anklagede Jøderne.

9 De tog Ordet sog sagde til Kong Nebukadnezar: Kongen leve evindelig!

10 Du, o Konge, gav den Befaling, at hver Mand, naar han hørte Lyden af Hornene, Fløiterne, Citharerne, Gigerne, Psalterne samstemme og alle Sang-Toner, skulde falde ned og tilbede Guld-Billedet;

11 og at hvo, som ikke faldt ned og tilbad, skulde kastes midt ind i den gloende Ild-OmrVN;

12 men der er jØdisKe Mænd, som du har sat over Bestyrelsen af Landskabet Babel, Sadrak, Mesak og Abed-Nego, disse Mænd har ikke taget Hensyn til dig o Konge; dine Guder dyrke de ikke, og Guld-Billedet, du har opreist, tilbede de ikke.

13 Da sagde Kong Nebuladnezar i Forbittrelse og Harme , at man skulde lade Sadrak, Mesak og Abed-Nego komme; saa førte de disse Mænd for Kongen.

14 Nebukadnezar tog Ordet og sagde til dem: er det oplagt Raad Sadrak, Mesak og Abed-Nego, at I ikke dyrke min Gud og ikke tilbede Guld-Billedet, jeg har opreist.

15 Nu vel, om I ere rede til den Stund I høre Lyden af Hornene, Fløiterne, Citharerne, Gigerne, Psalterne samstemme og alle Sang-Toner, at falde ned og tilbede Billedet, som jeg har gjort! men hvis I ikke tilbede, skal I i samme Time kastes midt ind i den gloende Ild-Ovn, og hvem er vel den Gud, som kan frelse Eder af min Haand!

16 Sadrak, Mesak og Abed-Nego svarede og sagde til Kong Nebukadnezar: vi har ikke nødig at svare dig paa det Ord;

17 visselig, vi har en Gud, som vi dyrke, han kan frelse os af den gloende Ild-Ovn; og af din Haand, o Konge, vil han frelse os;

18 men hvis ikke, være det dig vitterligt, o Konge, at dine Guder dyrke vi ikke, og det Guld-Billede, du har opreist, tilbede vi ikke. -

19 Da blev Nebukadnezar fuld af Harme, hans Ansigtstræk forandrede sig mod Sadrak, Mesak og Abed-Nego, han tog Ordet og sagde, at man skulde hede Ovnen syv Gange stærkere end Sædvane var at hede den;

20 men til Mænd, vældige Kæmper i sin Hær, sagde han, at de skulde binde Sadrak, Mesak og Abed-Nego, for at kaste dem i den gloende Ild-Ovn.

21 Da bleve disse Mænd bundne i deres Beenklæder, Hovedtøi, Kapper og andre Klæder og kastede midt ind i den gloende Ild-Øvn;

22 men da Kongens Ord var hastigt og Ovnen overmaade hedet, bleve de Mænd, som kastede Sadrak, Mesak og Abed-Nego ind, dræbte af Luen af Ilden;

23 men de tre Mænd Sadrak, Mesak og Abed-Nego, faldt bundne midt i den gloende Ild-Ovn.

24) Derpaa blev Kong Nebukadnezar forfærdet, reiste sig forvirret, tog Ordet og sagde til sine Raadsherrer: lode vi ikke tre Mænd kaste bundne i Ilden? De svarede Kongen og sagde: jo visselig, o Konge!

25 Han svarede og sagde: ha! jeg seer fire Mænd gaae løse midt i Ilden, og der er ingen Skade paa dem, og den Fjerde seer ud som han var en Guds Søn.

26 Derpaa traadte Nebukadnezer nærmere til Døren paa den gloende Ild-Ovn, tog Ordet og sagde: Sadrak, Mesak og Abed-Nego, I den høieste Guds Tjenere, gaaer ud og kommer! Da gik Sadrak, Mesak og Abed-Nego midt ud af Ilden.

27 Saa flokkedes Lehnsherrerne, Fyrsterne, Statholderne og Kongens Skatmestre sig, for at see disse Mænd, at Ilden ingen Magt havde havt over deres Legemer, at Haaret paa deres Hoveder ikke var svedet, at deres Klæder ikke vare forandrede, og Lugten af Ilden ikke var trængt igjennem dem.

28) Da tog Nebukadnezar Ordet og sagde: lovet vaere Sadraks, Mesaks og Abed-Negos Gud, som sendte sin Engel og frelste sine Tjenere, som stolede paa ham, saa de gik mod Kongens Ord, og hengav deres Legemer, fordi de ikke vilde dyrke og tilbede nogensomhelst Gud, uden deres Gud!

29 Saa er af mig givet den Befaling, at den af hvert Folk, Stamme og Tungemaal, som taler bespottelig mod Sadraks Mesaks og Abed-Negos Gud, skal hugges i Stykker og hans Huus gjøres til en Mødding, eftersom der ikke er nogen anden Gud, der saaledes kan frelse.

30 Derpaa lod Kongen Sadrak, Mesak og Abed-Nego leve lykkelige i Landskabet Babel.