Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
4. Profeten Ezekiel

II. Spaadomme om Verdens Riger og Guds Rige.

Det 9de Kapitel.

Daniels Bøn. De 70 Ager.

1 I det første Aar under Darios, Ahasveros Søn af Medernes Æt, som var sat til Konge over Kaldæernes Rige,

2 i hans Regjerings første Aar, forstod jeg, Daniel, af Skrifterne, at Tallet paa de Aar, som Herrens Ord til Propheten Jeremia gjaldt, til at fuldkomme Jerusalems Ødelæggelse vare 70 Aar.

3 Da vendte jeg mit Blik til Gud Herren, for at bede med Bøn og Paakaldelse i Faste, Sæk og Aske;

4 og jeg bad til Herren min Gud, aflagde min Bekjendelse og sagde: Herre kjære, store og forfærdelige Gud, som bevarer Pagten og Kjærligheden mod dem, som elske ham og holde hans Bud!

5 Vi have syndet og handlet ilde, vandret ugudeligt og været troløse, og afvege fra dine Bud og dine Love;

6 vi hørte ikke efter dine Tjenere, Propheterne, som talede i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, og til alt Folket i Landet.

7 Dig, o Herre hører Retfærdighed til, men os vore Ansigters Blusel, som paa denne Dag, Judas Mænd, Jerusalems Indvaanere og hele Israel nære og fjerne i alle Lanoene, hvorhen du har udstødt dem, for deres Frafald, hvormed de affaldt fra fra dig.

8 Herre! os hører Ansigtets Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.

9 Hos Herren vor Gnd er Barmhjertighed og Svndsforladelse, skjøndt vi vare troløse mod ham;

10 og vi hørte ikke paa Herren vor Guds Røst om at vandre i hans Love, som han stillede os for Øie ved sine Tjenere, Propheterne;

11 men hele Israel overtraadte din Lov, vege af, saa de ikke hørte paa din Røst; og du lagde den svorne Forbandelse paa dem, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov; thi vi have syndet imod ham.

12 Han holdt sit Ord, som han havde talet mod os og vore Dommere, som dømte os, om at føre en stor Ulykke over os, som ikke er skeet under hele Himlen, saaledes som den er skeet i Jerusalem;

13 som skrevet er i Mose Lov, er al denne Ulykke kommen over os, og vi har ikke formildet Herren vor Guds Aasyn, ved at vende om fra vor Brøde og faae Forstand paa din Sandhed;

14 men Herren havde vaagent Øie med Ulykken, og lod den komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, han gjør; men vi hørte ikke paa hans Røst.

15 Men nu Herre, vor Gud, du som udførte dit Folk fra Ægvptens Land ved vældig Haand, og gjorde dig et Navn end til denne Dag, vi har syndet, vi har handlet ugudelig.

16 Herre, efter alle dine retfærdige Gjerninger afvend dog din Vrede og din Harme fra din Stad, Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synder og vore Fædres Misgjerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for Alle omkring os!

17 Men hør nu, vor Gud, din Tieners Bøn og hans ydmyge Begjæring, lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom, for Herrens Skyld!

18 Min Gud, bøi dit Øre og hør, aaben dine Øine og see Ødelæggelsen over os og Staden, over hvilken dit Navn er nævnt; thi det er ikke for vore retfærdige Gjerningers Skyld, at vi lade vore ydmyge Bønner falde for dit Aasyn, men for din store Barmhjertigheds Skyld.

l9 Herre, hør! Herre, forlad! laan Øre til det, gjør det, tøv ikke! for din Skyld, min Gud! thi dit Navn er nævnt over din Stad og over dit Folk.

20) Medens jeg talede og bad, bekjendte min Synd og mit Folk Israels Synd, og lod min ydmyge Begjæring falde for Herren min Guds Aasyn, om min Guds hellige Bjerg,

21 og da jeg endnu talede i Bønnen, saa kom Manden Gabriel, som jeg havde seet i Synet tilforn, flyvende i Fart, rørte ved mig ved Aften-Offerets Tid,

22 underviste mig, talede med mig og sagde: Daniel! nu er jeg udgangen, for at give dig Forstand paa Vidskab.

23 Ved Begyndelsen af din ydmyge Bøn udgik Befaling, og jeg er kommen for at forklare, thi du er hoit yndet; forstaae da Ordet, agt paa Synet:

24 der er 70 Uger bestemte over dit Folk og din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, forsegle Synder, sone Brøde, lade den evige Retfærdighed komme, besegle Syn og Prophet og salve det Allerhelligste;

25 og du maa vide og forstaae, at fra den Tid Befaling udgaaer om at føre tilbage, og bygge Jerusalem, indtil Fyrsten Messias, er der 7 Uger og 62 Uger; Gade skal bygges igjen og Grav, men under _Tidernes Tryk;

26 efter 62 Uger skal Messias borttages, og Ingen være med ham; men Staden og Helligdommen stal en kommende Fyrstes Folk ødelægge, og Enden paa dette er en Oversvømmelse, og ved Enden af Krigen en besluttet svær Ødelæggelse.

27 I een Uge vil han slutte en stærk Pagt med Mange, og midt i Ugen vil han lade Slagt-Offer og Mad-Offer ophøre; men paa Vederstyggelighedens Vinge er Ødelæggeren og til den besluttede Undergang strømmer den jævne Ødelæggeren.