Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
4. Profeten Ezekiel

II. Spaadomme om Verdens Riger og Guds Rige.

Daniels sidste Syn.

Det 10de Kapitel.

Spaadom om de periiske konger. Alexander den store.

1 I Perser Kongen Kyros' tredie Aar, aabenbaredes et Ord for Daniel, hvis Navn kaldes Beltsazar; Ordet var Sandhed og om store Kampe, han agtede paa Ordet og fik Forstand paa Synet.

2 I samme Dage var jeg Daniel i Sorg i tre Ugers Tid;

3 nydelig Brød spiste jeg ikke, kjød og Viin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke for de tre Ugers Dage var omme. -

4 Den Fiir og tyvende i første Maaned, da jeg var paa Bredden af den store Flod Tiger,

5 opløftede jeg mine Øine og saae, og see! en Mand klædt i fiint hvidt Linned, ombeltet med pureste Guld fra Uphas!

6 hans Legeme var som Tarsis-Steen, hans Blik som Lyn, hans Øine som Ildsluer, hans Arme og Been havde Skin som blank Kobber, Lyden af hans Ord som Lyden af en larmende Mængde.

7 Jeg Daniel saae ene dette Syn, Mændene, som vare hos mig saae ikke Synet, men en stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede for at skjule sig;

8 saa jeg blev ene tilbage og saae dette store Syn; men ingen Kraft blev tilbage i mig, min Farve skiftedes og svandt, og jeg bevarede ingen Kraft;

9 jeg hørte hans Ords Røst, men som jeg hørte Røsten af hans Ord, faldt jeg i Afmagt paa mit Ansigt, paa mit Ansigt til Jorden. -

10 Men see, en Haand rørte ved mig og bragte mig ravende op paa Hænder og Fødder;

11 og han sagde til mig: Daniel, du yndede Mand! agt paa Ordene, som jeg taler til dig, stand paa dit Stade, thi nu er jeg udsendt til dig; og da han talede dette Ord til mig, stod jeg skjælvende;

12 men han sagde til mig: frygt ikke Daniel, thi fra første Dag du hengav dit Hjerte til at forstaae og ydmyge sig for din Guds Aasyn, ere dine Ord hørte, og jeg er kommen paa dine Ord;

13 men Perser-Rigets Fyrste stod mig imod i 21 Dage, men see Mikael, en af de fornemste Fyrster, kom mig til Hjælp, og jeg blev da der tilbage hos Persiens Konger.

14 Men jeg er kommen for at give dig Blik i hvad der skal møde dit Folk i de sidste Dage; thi Synet gjælder endnu disse Dage. -

15 Da han talede med mig paa denne Maade, vendte jeg mit Blik maalløs til Jorden.

16 Men see, en Skikkelse som et Menneske-Barn rørte mine Læber, saa jeg aabnede min Mund, talede og sagde til ham, som stod over for mig: min Herre: ved dette Syn ere mine Ledemod forvredne, og jeg bevarer ingen Kraft;

17 og hvorledes kan da min Herres Tjener tale med denne min Herre; fra nu af bestaaer der ikke Kraft i mig, og der er ikke Aande tilbage i mig;

18 men denne Menneste-Skikkelse rørte atter ved mig og styrkede mig;

19 og han sagde: frygt ikke du yndede Mand! Fred være med dig! vær stærk og frimodig! og som han talede med mig, blev jeg styrket og sagde: tael min Herre, thi du har styrker mig.

20 Da sagde han: veed du hvorfra jeg er kommen til dig? og nu skal jeg vende tilbage, for at kæmpe mod Persiens Fyrste; men naar jeg drager ud, skal Grækenlands Fyrste drage ind;

21 men jeg vil forkynde dig, hvad der er optegnet i Sandheds Bog, og der er Ingen, som styrker mig dertil, uden Eders Fyrste Mikael.