Bibelen
Det gamle testamente
V. De tolv Propheter
1. Profeten Hoseas
Det 2det Kapitel.
Bedre udsigter. Israels trolovelse.
1 Dog skal Tallet paa Israels Børn blive som Havets Sand, der ikke kan maales og ikke tælles, og det skal skee, at paa det Sted, hvor der sagdes til dem: "I er ikke mit Folk." skal der siges til dem: "den levende Guds Børn!"
2 og Judas og Israels Børn skal samles tilhobe, sætte sig eet Overhoved, drage op af Landet, thi stor er Jisreels Dag.
3 Kalder Eders Brødre "Mit-Folk" , Eders Søstre "Medynk"!
4 Gaaer i Rette med Eders Moder, gaaer i Rette; thi hun er ikke min Hustru og jeg er ikke hendes Mand, lad hende fjerne sit Boleri fra sit Aasyn, sin Leflen fra sin Barm;
5 at jeg ikke skal klæde hende nøgen af og fremstille hende som den Dag hun fødtes, gjøre hende som Ørken, sætte hende som tørret Land, og lade hende døe af Tørst;
6 og ikke ynkes over hendes Børn, thi de ere uægte Børn;
7 tbi deres Moder bolede, hun, som undfangede dem, førte skamløst Liv, thi hun sagde: jeg vil gaae efter mine Kjærrester, som give mig Brød og Vand, Uld og Hør, Olie og Lædskedrik.
8 See derfor afhegner jeg din Vei med Torne, indgjærder dens Hegn, saa du skal ei finde dens Spor;
9 og hun skal jage efter sine Kjærrester, men ikke naae dem; hun skal søge, men ikke finde dem; og saa vil hun sige: jeg vil gaae og vende tilbage til min første Mand, thi dengang havde jeg det bedre end nu;
10 hun forstod ikke, at jeg gav hende Korn og Most og Olie, gav hende rigelig Sølv og Guld; til Baal brugte de det.
11 Derfor vil jeg komme og tage mit Korn tilbage paa dets Tid, og min Most i dens Stund, og borttage min Uld og Hør, hvormed hun skulde skjule sin Blusel
12 og nu vil jeg afdække hendes Skam for hendes Kjærresters Øine, og Ingen skal frelse hende af min Haand;
13 og jeg vil gjøre Ende paa al hendes Glæde, hendes Fester, Nymaaner, hviledage og alle hendes Høitider;
14 og jeg vil ødelægge hendes Viinstok og Figentræ, hvorom hun sagde: det er min Bolerløn, som mine Kjærrester har givet mig, og jeg vil gjøre dem til Skov, saa Markens Vildt skal æde dem.
15 og jeg vil hjemsøge hende for de Baalers Dage, for hvem hun bragte Røgelse, prydede sig med Ring og Smykke, gik efter sine Kjærrester, men glemte mig, varsler Herren.
16) Dog see, jeg lokker hende, jeg vil føre hende i Ørken og tale til hendes Hjerte,
17 og jeg vil derfor give hende hendes Viingaarde og Akors Dal til Haabets Port, der skal hun sjunge, som i sin Ungdoms Dage, som den Dag hun drog op fra Ægyptens Land;
18 og samme Dag vil det skee, varsler Herren, at du vil kalde mig "min Mand," og ikke mere kalde mig "min Baal!"
19 og jeg vil borttage Baalers Navne af hendes Mund, saa de ikke ihukommes meer ved deres Navn;
20 og jeg vil samme Dag slutte Pagt for dem med Markens Vildt, med Himlens Fugle og Jordens Kryb; og Bue, Sværd og Krig vil jeg knuse ud af Landet, og lade dem hvile trygt;
21 og jeg vil trolove mig dig evindelig, jeg vil trolove mig dig med Retfærdighed og Ret, med Naade og Barmhjertighed,
22 og jeg vil trolove mig dig med Tro, og du skal kjende Herren;
23 og det skal skee samme Dag, varsler Herren, at jeg vil svare; jeg vil svare Himlene og de skal svare Jorden;
24 Jorden skal svare Korn, Most og Olie, og de skal svare Jisreel;
25 og jeg vil faae mig hende i Landet, jeg vil ynkes over U-Ynk og sige til "Ikke-mit-Folk" du er "mit Folks", og han vil sige: "min Guds"!
|