Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
1. Profeten Hoseas

Det 7de Kapitel.

Ephraims Brøde.

1 Naar jeg læger Israel, aabenbares Ephraims Brøde, og Samarias Ondskab, thi de øve Løgn; Tyve komme, Bander plyndre paa Gaden.

2 De sige ikke i deres Hjerte: at jeg kommer al deres Ondskab ihu; nu omringer deres Gjerninger dem, de staae for mit Aasyn.

3 Med deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne med deres Løgne.

4 Alle bryde de Pagten; de ere som en Ovn hedet af Bageren, han lader være at opildne fra han lægger Deigen til den er syret.

5 Paa vor Konges Dag gjør Fyrsterne ham syg med hidsig Viin, han rækker Spottere sin Haand.

6 Thi som i Ovn bringe de deres Hjerte i Svig; den hele Nat sover deres Bager; om Morgenen beder han som luende Ild;

7 Alle ere de hede som Ovnen, de fortære deres Dommere, alle deres Konger falde, Ingen af dem paakalder mig! -

8 Ephraim blander sig med Folkene, Ephraim er som en Kage, der ei bliver vendt.

9 Fremmede fortære hans Kraft, han mærker det ikke; graa Haar stikke frem paa ham, han mærker det ikke!

10 Israels Hovmod vidner mod ham; men de vendte ikke om til Herren deres Gud, søgte ham ikke ved alt dette;

11 men Ephraim blev som en lokket Due uden Forstand; de anraabe Ægypien, vandre til Assur. -

12 Hvor de end gaae, vil jeg spænde mit Garn over dem, drage dem ned som Himlens Fugle, jeg vil tugte dem, som det er hørt af deres Menighed.

13 Vee dem, thi de flygte fra mig! Ødelæggelse over dem, thi de ere affaldne fra mig! jeg vilde udfrie dem, men de løi mod mig;

14 de raabte ikke til mig af deres Hjerte, naar de hyle paa deres Leie; for Korn og Most de stimle sammen, fra mig de vige bort;

15 og jeg jeg øvede, jeg styrtede deres Arme, men mod mig de tænke ondt.

16 De vende om, men ikke til det Høie, de er som svigsuld Bue; deres Fyrster skal falde for Sværdet, for deres Tungers Frækhed; det er deres Spot i Ægvptens Land.

Hoseas's Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14