Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
1. Profeten Hoseas

Det 8de Kapitel.

Israels selvtægt.

1 Basun for Munden! som Ørnen over Herrens Huus! thi de overtræde min Pagt, synde mod min Lov.

2 De raabe til mig: min Gud, vi kjende dig, vi er Israel!

3 Israel har vraget det Gode, Fjenden skal forfølge ham.

4 De keisede Konger, men ikke af mig, de kaarede Fyrster, jeg vidste det ikke, af deres Sølv og Guld gjorde de sig Afguder, for at berede Undergang.

5 Afslkyelig er din Kalv, Samaria, min Vrede er optændeod dem, hvorlænge? de kan ei rense sig.

6 Thi fra Israel det kommer; og han den Smed har dannet den, den er ei Gud; thi Smuler vorde skal Samarias Kalv;

7 thi Vind de saaede, og Storm skal de hoøte; Korn har han ei, Straaet bringer ikke Meel, og hvis den bragte det, skal Fremmede sluge det.

8 Slugt er Israel, nu er de blandt Hedninger som et Kar, Ingen har Lyst til.

9 Thi de drage op til Assur som eenligt Vildæsel, Ephraim leiede sig Bolere.

10 Lad dem og leie dem blandt Hedningerne! nu vil jeg samle dem; de skal begynde at mindskes ved Fyrste-Konges Tryk.

11 Thi Ephraim har bygt sig mange Altre til at synde ved, Altrene bleve ham til Synd;

12 jeg skrev ham mange Stykker i min Lov, som noget Fremmedt agtedes de.

13 Offre af mine Gaver! de slagte Kjød og spise, men Herren har ikke Behag i dem, nu vil han komme deres Brøde ihu og hjemsøge deres Synder! de skal tilbage til Ægypten.

14 Israel glemte sin Skaber og bygte Slotte, Juda fik sig mange faste Stæder; men jeg kaster Ild paa hans Stæder, og den skal fortære hendes Borge.