Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
1. Profeten Hoseas

Det 9de Kapitel.

Israels Trængsel.

1 Glæd dig ikke, Israel, til Gilde som Folkene; tbi du har bolende vendt dig fra din Gud, du holdt ad Skjøge-Løn paa hver en Korn-Lo.

2 Lo og Perse skal ikke føde dem, og Most skal slaae feil for dem;

3 de skal ikke boe i Herrens Land, Ephraim skal vende tilbage til Ægvpten, og spise det Urene i Assur;

4 de skal ikke udgyde Viin for Herren, deres Offre skal ikke behage barn, som Sorgens-Brød det vorder dem; hver som spiser deraf, bliver ureen, deres Brød er for deres Lyst, det maa ikke komme ind i Herrens Huus.

5 Hvad vil I gjøre paa Høitid og Herrens Festdag?

6 Tbi see, de gaae fra Ødelæggelsen, Ægvpten vil samle dem, Mempbis begrave dem, deres kostelige Sølv skal Relder arve, Torne groe i deres Telte. -

7 Hjemsøgelsens Dage komme, de komme Gjengjeldelsens Dage, det maa Israel vide! Daare er Propheten, gal Mand den, som har Aanden, for din store Brøde, og store Had.

8 En Speider er Ephraim mod min Gud; Propheten en Fuglefængers Snare paa alle hans Veie, Had, er i hans Guds Huus.

9 De gaae dybt i Fordærvelse, som i Gibeas Dage; han vil huske deres Brøde, hjemsøge deres Synder. -

10 Som Druer i Ørken fandt jeg Israel, som tidlig Frugt paa Figentræet i dets Førstegrøde saae jeg Eders Fædre, de kom til Baal-Peor, viede sig til Skjændsel, og blev afskyelige som deres Elsker.

11 Ephraim! som Fugl bortflyver dens Herlighed, uden Fødsel, uden Moders-Liv, uden Undfangelse.

12 Lad dem endog opdrage deres Sønner, jeg gjør dem barnløse, saa der bliver ei Mand tilbage; ja Vee ogsaa dem, da jeg forlader dem.

13 Ephraim er som jeg saae Tyrus beplantet i deiligst Eng, men Ephraim maa udføre sine Sønner til Morderen. -

14 Giv dem Herre! hvad vil du give? Giv dem ufrugtbart Liv og golde Vryster.

15 Al deres Ondskab i Giigal! thi der hadede jeg dem for deres onde Gjerninger, jeg driver dem ud af mit Huus, jeg elsker dem ei meer; alle deres Fyrster ere affaldne.

16 Ephraim er fældet, deres Rod visner, de bære ikke Frugt; om de end fødte, vil jeg ihjelsiaae deres dyrebare Livsfrugt.

17 Min Gud forskyder dem, thi de hørte ikke efter ham, og de stal flakke om iblandt Hedningerne.