Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
1. Profeten Hoseas

Det 11te Kapitel.

Israels Utaknemlighed. Herrens Naade.

1 Da Israel var ung, elskede jeg ham, og jeg kaldte min Søn fra Ægyptem.

2 Som de kaldte dem, gik de bort fra dem, til Baaler offrede de, udskaarne Billeder bragte de Røgoffer.

3 Jeg lærte Ephraim at gaae i Ledebaand, tog dem ved Arm; men de forstode ikke, at jeg pleiede dem;

4 med Adams Baand jeg drog dem, med Kjærligheds stærke Snorer, og jeg var dem som de, der lette dem Tyngen paa deres Kinder, og jeg bøiede mig ned til ham og gav ham Brød.

5 Han skal ikke vende tilbage til Ægvptens Land! Assur være hans Konge, da de ikke ville vende om.

6 Sværdet skal svinges mod hans Stæder, ødelægge hans Udvalgte og fortære dem, for deres Raads Skyld.

7 Mit Folk hænger efter at vende sig fra mig; de kalder det til den Høieste, men Ingen vil reise sig sammen.

8) Hvorledes skulde jeg opgive dig, Ephraim, slippe dig Israel? hvorledes skulde jeg opgive dig som Adma, handle med dig som Seboim? Mit Hjerte vender sig i mig, min Medynk brænder tillige!

9 Jeg vil ikke handle i min glødende Vrede, jeg vil ikke atter ødelægge Ephraim, thi jeg er Gud og ikke Menneske, den Hellige midt iblandt dig, og jeg vil ikke komme mod Staden.

10 De skal vandre efter Herren; han vil brøle som Løve, ja han vil. brøle, og Børnene skal skjælve frem fra Havet;

11 kommer skjælvende som Spurv fra Ægypten, som Due fra Assurs Land, og jeg vil lade dem boe i deres Huse, varsler Herren.