Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
1. Profeten Hoseas

Det 13de Kapitel.

Ephraims fordums Herlighed men dybe Fald.

1 Naar Ephraim talede, vakte han Frygt i Israel; men han forbrød sig ved Baal og døde,

2 og nu blive de ved at synde, de gjøre sig støbte Billeder af deres Sølv, efter deres Forstand, Afgudsbilleder, alt Smedde-Arbeide, til dem tale de! de offre Mennesker og kysse Kalve!

3 Dersor blive de som Morgensky, som Dug, der tidlig svinder, som Avner, der hvirvles fra Tærstepladsen, som Røg as Vindue.

4) Men jeg Herren er din Gud fra Ægyptens Land, Gud foruden mig kjender du ikke, og der er ingen Frelser uden mig.

5 Jeg kjendte dig i Ørken, i det brændende Land.

6 Som de græssede, bleve de mætte; de bleve mætte og deres Hjerte hovmodede sig; derfor glemte de mig;

7 men jeg var dem som en Løve, som Parder lurede jeg ved Veien.

8 Jeg vil møde dem som en Bjørn, der har mistet sine Unger, jeg vil sønderrive deres Hjerte-Kammer, og der fortære dem som en Løvinde, Markens Vildt skal sønderslide dem!

9 Det er din Fordærv, o Israel, at du var mod mig, mod din Hjælp.

10 Hvor er din Konge nu, at han kan hjælpe dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, til hvem du sagde: giv mig Konge og Fyrster!

11 Jeg giver dig en Konge i min Vrede, og tager ham bort i min Harme.

12 Sammenbyltret er Ephraims Brøde, gjemt er hans Synd.

13 Fødsels-Veer komme over ham, han er en Søn uviis, thi ellers havde han ikke standset en Stund i Fødslens Gjennembrud.

14 Af Helvede vil jeg dem frie, fra Døden løskjobe dem. Død, jeg være vil din Pestilens, Helvede, jeg være vil din Undergang; Anger er skjult for mine Øine.

15 Vel skal han være frugtbar mellem brødre; der kommer en Østenvind, et Herrens Veir reiser sig fra Ørken, hans Væld udtørres, hans kilde bortdunstes, den vil røve alle hans kostbarheds skatte.