Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
3. Profeten Amos

Det 2det Kapitel.

Mod Moab, Juda og Israel.

1 Saa siger Herren: for Moabs tre Forbrydelser, ja for de fire, tager jeg det ikke tilbage; fordi han brændte Edoms Konges Been til Kalk,

2 kaster jeg Ild i Moab, og den skal fortære Kirjoths Slette, og Moab skal døe under Bulder, naar Basunen skralder;

3 og jeg udrydder Dommeren af hans Midte, og dræber alle hans Fyrster med ham, siger Herren.

4) Saa siger Herren: for Judas tre Forbrydelser, ja for de fire, tager jeg det ikke tilbage; fordi de foragtede Herrens Lov, holdt ikke hans Bud, men deres Løgne, efter hvilke deres Fædre vandrede, førte dem vild,

5 kaster jeg Ild i Juda, og den skal fortære Jerusalems Slotte.

6) Saa siger Herren: for Israels tre Forbrydelser, ja for de fire, tager jeg det ikke tilbage; fordi de solgte den Retfærdige for Penge og den Fattige for et Par Sko;

7 de higede efter at faae Jordens Støv paa Fortryktes Hoved, de bøie Veien for Sagtmodige, og Mand og hans Fader gaae til een Tøs, til at vanære mit hellige Navn!

8 paa Pante-klæder ligge de ved hvert Alter, og drikke Vove-Viin i deres Guders Huus!

9 og jeg ødelagde dog Amoriten for deres Aasyn, ham som var høi som Cedren og stærk som Egen, jeg ødelagde hans Frugt foroven og hans Rod forneden;

10 jeg førte Eder op af Ægyptens Land, jeg førte Eder igjennem Ørken i 40 Aar, til at arve Amoriternes Land;

11 jeg opvakte Propheter blandt Eders Sønner, Naziræer blandt Eders Knøse. Var det ikke saa, Israels Børn, varsler Herren.

12 Men I gav Naziræerne Viin, og Propheterne bød I og sagde: I maa ikke varsle -

13 See, jeg nedtrykker Eder, som Vognen fuld læsset med Neeg nedtrykker;

14 Flugt svigter Rapfod, Stærk binder ei Styrke-Belte, Helt frelser ei sit Liv;

15 Bueskytten staaer ei, Letfod slipper ei, Rykterne redder ei sit Liv;

16 og staal-bjertet Helt skal samme Dag flygte nøgen bort, varsler Herren.

Amos's Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9