Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
3. Profeten Amos

Det 5te Kapitel.

Klagemaal over Israel.

1 Hører det Ord, jeg bærer mod Eder, et Klagetnaal, Israels Huus!

2 Falden er Jomfru Israel, hun kan ikke reise sig, hun ligger paa Jorden, Ingen reiser hende!

3 Thi saa siger Gud Herren: den Stad, som drager ud med Tusinde, skal have Hundrede tilbage, og den, der drager ud med Hundrede, skal have Ti tilbage for Israels Huus. -

4 Thi saa siger Herren til Israels Huus: søger mig, saa skal I leve!

5 Søger ikke Bethel og kommer ikke til Gilgal, og drager ikke over Beersaba, thi Gilgal skal gaae i Landflygtighed, og Bethel vorde til Intet.

6 Søger Herren, saa skal I leve, at han ikke som en Ild skal falde over Josephs Huus, og fortære, og der er Ingen i Bethel, som kan slukke.

7 I som gjør Ret til Malurt og kaster Retfærdighed i Støvet;

8 ham, som skabte Syvstjernen og Himmelstormer, forvandler Døds-Skygge til Morgen og gjør Dagen mørk som Nat, kalder ad Havets Vande, og strømmer dem ud over Jordens Flade, Herren hedder han;

9 han bleger Ødelæggelse over den Mægtige, og Ødelæggelse kommer over Borge.

10 Paa Tinge hade de den, som fører Beviis, og afskyer den, som taler brav.

11 Derfor, fordi I nedtræde den Ringe og tage Korn i Gave af ham, bygde I Eder Huse af hugne Steen, men I skal ikke boe i dem; plantede Eder lystelige Viingaarde, men I skal ikke drikke Viin af dem;

12 thi jeg kjender Eders mange Overtrædelser og svare Synder, I trænge den Retfærdige, lader Eder underkjøbe, bøie Retten for de Fattige paa Tinget.

13 Derfor, hvo som er klog i denne Tid, han tier, thi det er en ond Tid.

14) Søger det Gode og ikke det Onde, for at I kan leve, og Herren, Gud Alsommægtigste saaledes være med Eder, som sige;

15 hader det Onde og elsker det Gode, beskikket Ret paa Tinget, maaskee Herren, Gud Alsommægtigste, vil være Josephs Rest naadig! -

16 Derfor saa sagde Herren, den Herre, Gud Alsommægtigste: Klage i alle Gader! og i alle Stræder sige de: Hu, Hu; de byde Bønder til Sorg, og der er Klage for dem, som forstaae Sørgekvad;

17 og i alle Viingaarde er der Klage, fordi jeg gaaer midt igjennem dig, siger Herren.

18 Vee dem, som ønske sig Herrens Dag! hvad skal den Herrens Dag Eder? den er Mørke og ikke Lys,

19 som naar en Mand flygter for en Løve, og en Bjorn møder ham, han slipper i huus, støtter sin Haand til Væggen, og en Slange stikker ham.

20 Er Herrens Dag ikke Mørke og ei lys? Mulm uden mindste Skjær.

21 Jeg hader, jeg foragter Eders Fester, jeg har ei Behag i Eders Forsamlinger;

22 om I end bringe mig Brændoffre og Madoffre, har jeg ikke Lyst til dem, og Takoffre af Eders fede Kvaeg vil jeg ikke see;

23 bortskaf fra mig dine mange Sange, dine Harpers Toner vil jeg ikke høre!

24 men lad Ret vælde som Vand, Retfærdighed som altid rindende Strøm.

25 Bragte I mig Slagtoffre og Madoffre de 40 Aar i Ørken, Israels Huus?

26 Jo I bare Eders Moleks Hytte, Eders Billeds-Støtter, Eders Guders Stjerne, som I gjorde Eder!

27 Derfor fører jeg Eder i Fangenskab, hiin Sides Damask, siger Herren; Gud Alsommægtigste er hans Navn.