Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
5. Profeten Jona

Det 1ste Kapitel.

Jonas Kald og Flugt.

1 Herrens Ord kom til Jona, Amithais Søn og sagde:

2 reis dig, gaae til den store Stad Ninive og prædik mod den, thi deres Ondskab er opstegen for mit Aasyn.

3 Saa reiste Jona sig, for at flygte til Tarsis fra Herrens Aasyn, han drog ned til Joppe, traf der et Skib, som gik paa Tarsis, han gav Fragten, og gik ombord, for at komme med dem til Tarsis fra Herrens Aasyn.

4 Men Herren kastede et svært Veir paa Havet, saa der blev en stor Storm paa Havet, og Skibet tænkte paa at knuses.

5 Da blev Søfolkene bange, og de raabte hver til sin Gud, og de kastede Godset, som var i Skibet i Havet, for at lette sig for det; men Jona var gaaet ned i Kahytten og laae og sov dybt.

6 Da gik Styrmanden hen til ham og sagde: hvad, snorksover du? staae op, paakald din Gud, maaskee den Gud vil tænke paa os, saa vi ikke forgaae.

7 Men den Ene sagde til den Anden: velan, lad os kaste Lodder, for at vi kan faae at vide, for hvis Skyld denne Ulykke er over os; saa kastede de Lodder og Loddet faldt paa Jona.

8 Da sagde de til ham: forklar os dog, for hvis Skyld denne Ulykke er over os! hvad er dit Haandværk, hvorfra kommer du, hvad er dit Land, og af hvad Folk er du.

9 Han sagde til dem: jeg er en Hebræer, og jeg frygter Herren, Himlens Gud, som har skabt Vand og Strand.

10 Saa blev Mændene forfærdelig bange, og de sagde til ham: hvad er det du har gjort? thi Mændene vidste; at han var flygtet for Herrens Aasyn, for han havde fortalt dem det.

11 De sagde da til ham: hvad skal vi gjøre ved dig, for at Havet kan stilles mod os? thi Havet gik og stormede.

12 Han sagde til dem: tager mig, og kaster mig i Havet, saa vil Havet stilles mod Eder, thi jeg veed, at denne store Storm er over Eder for min Skyld.

13 Saa lagde Mændene Aarerne ud, for at vinde til Land, men de kunde ikke, for Havet gik og stormede mod dem.

14 Da paakaldte de Herren og sagde: Herre kjære, lad os dog ikke forgaae for den Mands Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os; thi du Herre gjør som dig behager.

15 Saa tog de Jona og kastede ham i Havet, og Havet stod af fra sin Brusen;

16 og Mændene frygtede Herren forfærdeligt, de offrede til Herren, og de gjorde Løvter.