BibelenDet gamle testamente V. De tolv Propheter Det 2det Kapitel. Folket skal vandre i Landflygtighed, men dog atter samles. 1 Vee dem, som tænke paa Uret, stile paa Ondt paa deres Leie; naar Morgen gryer, de udføre det, naar det er i deres Haands Magt; 2 de faae Lyst til Marker og røve, til Huse og tage dem, de undertrykke Mand og hans Huus, Hver og hans Arv. 3 Derfor, saa siger Herren: see, jeg tænker Ondt mod denne Slægt, I skal ikke drage Eders Hals ud derfra, I skal ikke gaae høinakkede, thi det er en ond Tid. 4 Samme Dag skal man lægge et Ordsprog om Eder, og qvæde qvidefild Kvad og sige: vi er fuldkommen ødelagde, han udskifter mit Folks Lod; hvorledes lader han det slippe fra mig, mellem Frafaldne deler han vore Jorder! 5 Derfor skal du ikke have den, som reber for dig ved Udlodning i Herrens. Menighed. 6 "Varsler ikke" , varsle de; de skulle ikke varsle om disse Ting; Beskjæmmelsen hører ikke op. 7 O, du saakaldte Jakobs Huus! mon Herrens Aand er bleven svag? er det hans Gjerning? Ere mine Ord ikke gode mod den, som vandrer ret? 8 Tilsidst stiller mit Folk sig som Fjende; I rive Kappen over Kjortlen fra de trygge Vandringsmænd, som vende tilbage fra Krigen; 9 mit Folks Kvinder jage I fra deres yndige Hjem, fra deres Spæde tage I min Ære evindelig. 10 Saa reiser Eder og drager bort, thi her er ikke Hvile formedelst den Ureenhed, som fordærver, og Fordærvelsen er gruelig. 11 Kom en Mand i Aande og digtede den Løgn: "jeg vil varsle dig om Viin og Most" , han blev en Varselsmand for dette Folk! - 12 Dog fuldkommen vil jeg samle dig Jakob, virkelig sanke Israels Rest, jeg vil flokke dem som Faar i Fold, som en Hjord midt paa Græsgang, der ruser af Mennesker. 13 Der skal opstaae den, som bryder igjennem for dem, de skal bryde igjennem, drage ind ad Porten og gaae ud af den; 14 og deres Konge skal gaae foran dem, og Herren er i Spidsen for dem. |
Mikas Bog |