Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
6. Profeten Mika

Det 3die Kapitel.

Om Jerusalems Fald.

1 Jeg sagde: hører dog I Jakobs Høvdinger, I Fyrster i Israels Huus! var det ikke Eders Sag at kjende Ret?

2 I hade det Gode og elske det Onde, I slide Huden af dem og Kjødet af deres Been!

3 I som fortære mit Folks Kjød, slaae Huden af dem, bryde deres Been, hugge dem i Stykker i Gryden, som Suul midt i Kjedlen.

4 Da vil de raabe til Herren, men han svarer dem ikke, han vil skjule sit Ansigt for dem paa hiin Dag, eftersom de gjorde deres Gjerninger onde. -

5 Saa siger Herren mod Propheterne, som forvilde mit Folk, som skjære Tænder og prædike Fred, og den, som ikke giver paa deres Bud , mod ham erklære de hellig Krig.

6 Derfor skal Nat vorde Eder uden Syner, Mørke uden Spaadom, Solen skal gaae ned over Propheterne, og Dagen formørkes over dem.

7 Seerne skal beskjæmmes, Spaamændene blues, Alle skjule de Skjæget, fordi Gud ikke svarer.

8) Men jeg er fuld af Kraft ved Herrens Aand, af Ret og Styrke til at forkynde Jakob sin Brøde og Israel sin Synd.

9 Hører dog dette I Høvdinger i Jakobs Huus, I Fyrster i Israels Huus, som vraged Dom og gjøre alt Ret kroget;

10 bygge Zion med Blod og Jerusalem med Misgjerning!

11 Hendes Høvdinger dømme for Gave, hendes Præster lære for Løn, hendes Propheter spaae for Penge, og paa Herren støtte de og sige: er Herren ikke i vor Midte, der skal ingen Ulykke komme over os!

12 Derfor, for Eders Skyld skal Zion blive en Mark, som pløies, Jerusalem til Gruusdynger og Husets Bjerg til Skovhøie.

Mikas Bog

1 2 3 4 5 6 7