Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
7. Profeten Nahum

Det 2det Kapitel.

Glæde over Ninives Fald.

1 See paa Bjergene Fødderne af det Glædens Bud, som forkynder Fred! Feir Juda dine Fester, indfri dine Løfter, thi Skarnet skal ikke tiere drage ind i dig, han er fuldkommen udryddet.

2) Forstyrreren drager op mod dig; vaer Fæstningen, speid paa Veien, styrk Lænderne, opbyd alle Kræfter!

3 Thi Herren fører Jakobs Høihed tilbage som Israels, skjøndt Ransmænd plyndrede dem, og ødelagde deres Kviste.

4 Hans Heltes Skjold er blodrød farvet, Krigs-Mændene i Høirødt klædte, midt i Ilden af Strids-Vogne, paa den Dag Han ruster sig og Landse-Stammerne svinges.

5 I Gaderne rase Vognene, kjøre sammen i Stræderne, de see udsom Blus, og fare som Lyn. -

6 Han mynstrer sine Vældige, de snuble som de drage frem, de sige til hendes Munk. Stormtaget er reist;

7 Sluserne aabnes, Konge-Borgen bortskylles.

8 Det bekræftes, hun er aabnet, hun er opgivet, og hendes Terner kurre som Duer og slaae sig for Brystet.

9 Ninive var som en Vand-Dam fra den Dag hun blev til; de flygte; "holdt, holdt!" Ingen seer sig tilbage!

10 Plyndrer Sølv, plyndrer Guld, der er ingen Ende paa Herligheden, paa Pragten af al dens kostbare Gods.

11 Der er gjort reent, bart og tomt, Hjertet forsager, Knæene ryste, Smerte i alle Lænder, og alle Ansigter miste deres Skjønhed.

12 Hvor er Løvinders Bolig, unge Løvers Vildbane, hvor Løven gik med Løvinde og Løve-Unge, og Ingen forstyrrede dem?

13 Løven røvede for sine Unger, myrdede for sine Løvinder, fylder sine Gjemmer med Rov, sine Huler med Bytte.

14 See, jeg er over dig, varsler Herren Almægtigste, og jeg vil lade hendes Vogne gaae op i Røg, og vardet skal fortære dine unge Løver; jeg vil udrydde dit Rov af Landet, og dine Buds Røst skal ikke mere høres.