Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
9. Profeten Zephania

Det 1ste Kapitel.

Herrens Dag.

1 Herrens Ord, som kom til Zephania, en Søn af Kuschi, Gedaljas Søn, som var en Søn af Ezechias Søn Amaria, den Tid Josia Amons Søn var Konge i Juda.

2) Jeg vil aldeles borttage Alt af Jordens Flade, varsler Herren;

3 jeg vil borttage Folk og Fæ, jeg vil borttage Himlens Fugle og Havets Fiske, og Forargelser med de Ugudelige, og jeg vil udrydde Menneskene fra Jordens Flade, varsler Herren. -

4 Jeg udrækker min Haand mod Juda og alle Jerusalems Beboere; og jeg udrydder fra dette Sted Baals Rest: Afguds-Tjeneres Navn samt Præsterne,

5 dem, som paa Tagene knæle for Himlens Hær, dem, som knæle sværgende til Herren, og dem, som sværge ved deres Konge;

6 dem, som vige bort fra Herren, som ikke søgte Herren og spurgte ei om ham. -

7 Stille for Gud Herren, thi Herrens Dag er nær, thi Herren har beredt en Offring, helliget sine Kaldte;

8 og det skal skee paa Herrens Offrings Dag, at jeg hjemsøger Fyrster og Konge-Sønner og Alle, som klæde sig i fremmed Dragt;

9 jeg hjemsøger hver som hopper over Dørtrinet, paa samme Dag, som fylde deres Stor-Herres Huus med Vold og Svig;

10 og det skal skee samme Dag, varsler Herren, at et Jammerskrig høres fra Fiske-Porten, og et Hyl fra Forstaden, og et stort Knuus fra Høiene.

11 Hyler I, som boe i Sorte-Gryde, thi al KræmmersFolk er ødelagt, udryddede Alle; som slæbe paa Penge;

12 og det skal skee samme Tid, at jeg vil gjennemsøge Jerusalem med Lamper og hjemsøge Mændene, som ligge paa deres Bærme og sige i deres Hjerte: "Herren gjør hverken Godt eller Ondt".

13 Oeres Gods skal vorde til Rov og deres Huse til Ødelæggelse, de bygge Huse, men skal ikke boe i dem, plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.

14) Naer er Herrens den store Dag, den er nær, og haster saare; en Lyd af Herrens Dag! bittert raaber Helten der."

15 Vredes Dag er denne Dag, en Trængsels og Nøds Dag, en Ødes og Ødelæggelses Dag, en Mulms og Mørkes Dag, en Skyes og Uveirs Dag;

16 en Basunes og Bulders Dag mod de faste Stæder og høie Taarne;

17 jeg ængster Menneskene, saa de vandre som Blinde; thi mod Herren har de syndet, deres Blod skal udøses som Støvet, og deres Kjød som Skarnet;

18 hverken deres Solo eller Guld kan frelse dem paa Herrens Vredes Dag, men af hans Nidkjærheds Ild skal hele Landet fortærres, thi han vil gjøre en Ende med Forstrækkelse paa alle Landets Indbyggere.