Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
9. Profeten Zephania

Det 2det Kapitel.

Opfordring til Omvendelse; Ødelæggelse over Nabo-Folkene.

1 Prøver, ransager Eder, dorske Folk!

2 før Beslutningen fødes - som Avner farer Dagen over, - forend Herrens Vredes Brand kommer over Eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over Eder!

3 Søger Herren Alle I Ydmyge i Landet, som gjøre Ret for ham! søger Retfærdighed, søger Ydmyghed, maaskee I kunne skjules paa Herrens Vredes Dag! -

4 Thi Gaza skal blive forladt, Askalon til en Ørk; ved høi Dag driver man Asdod ud og Ekron rykkes op med Rod.

5 Vee Kystboerne, Kreter-Folket! Herrens Ord er mod Eder, du Kanaan, Phillisternes Land; jeg vil nemlig ødelægge dig! saa Ingen boer i dig!

6 og Kyst-Strækningen bliver til Pladse for Hyrders Brønde og Faare-Folde;

7 og Strækningen bliver for de Overblevne af Judas Huus, der skal de græsse, i Askalons Huse skal de ligge om Aftenen; tbi Herren deres Gud vil besøge dem, og føre deres Fangne tilbage.

8) Jeg bar bort Moabiters Forhaanelse, Ammoniters Bespottelser, hvilke have haanet mit Folk og gjort sig store paa deres Grændse.

9 Derfor, saasandt jeg lever, varsler Herren Almægtigste, Israels Gud, skal Moab vorde som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, en Arv for Nelder, og Saltgruber, og en evig Ørk; de Overblevne af mit Folk skal plyndre dem, og Resten af mit Folk arve dem.

10 Dette times dem for deres Hovmod, thi de haanede og gjorde sig store mod Herren, den Almægtigstes, Folk.

11 Herren vil være frygtelig for dem, naar han gjør alle Jordens Guder til Intet, og Hver tilbeder ham fra sit Sted, alle Hedningers Øer.

12 Ogsaa I, Æthioper, vorde slagne af mit Sværd.

13) Saa vil han række sin Haand mod Nord og ødelægge Assur, gjøre Ninive til et Øde, en Hede Ørken liig;

14 Hjorde skal ligge midt i den, alle Folks Dyr, baade Pelikan og Pindsviin skal overnatte paa dens Søile-Knappe, Skrig lyder gjennem Vinduesgitteret, Gruus er paa Dørtærskelen, thi dens Cederværk er blottet.

15 Denne den overmodige Stad, som boede trygt, sagde i sit Hjerte: "Jeg og Ingen uden mig!! hvorledes er hun bleven et Øde, vilde Dyrs Leie! Hver, som gaaer forbi hende, fløiter og slaaer med Haand.