Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
9. Profeten Zephania

Det 3die Kapitel.

Den almindelige Fordærvelse. Spaadom om det nye Guds Folk.

1 Vee den gjenstridige og besmittede, den undertrykkende Stad!

2 Hun hørte ikke efter Røsten, hun tog ikke mod Lærdom, hun stolede ikke paa Herren, hun holdt sig ikke nær til sin Gud;

3 hendes Fyrster i hendes Midte ere brølende Løver; hendes Dommere ere Aften-Ulve, de levne ikke Gnave-Been ttl Morgen;

4 hendes Propheter ere Pralere, troløse Mænd; hendes Præster vanære Helligdommen, gjøre Vold paa Loven. -

5 Herren er retfærdig midt i den; han giør ikke Uret, hver Morgen fører han sin Dom for Lyset, det fattes ikke; men den Uretfærdige kjender ikke Skam.

6 Jeg udrydede Hedningerne, ødte blev deres Taarne; jeg gjorde deres Gader øde, saa Ingen drog gjennem dem; deres Stæder ere forstyrrede, saa Ingen boer i dem.

7 Jeg sagde: frygt mig dog, tag mod Lærdom, saa skal hendes Bolig ikke udryddes ved Alt hvad jeg hjemsøger den med; men de reise sig aarle og fordærve alle deres Gjerninger!

8 Derfor venter mig, varsler Herren, til den Dag jeg reiser mig til Rov; thi det er min Dom, at sanke Hedningerne og samle Rigerne, for at udgyde min Harme, al min Vredes Brand over dem; thi i min Nidkjærheds Ild skal al Jorden fortæres.

9) Ja da vil jeg tilvende Folkene rene Læber, saa de Alle paakalde Herrens Navn, tjene ham eendrægtig;

10 fra hiin Side Morlands Strømme skal mine Tilbedere, mine Adspredte bringe mig Offergave.

11 Paa denne Dag skal du ikke skamme dig over alle dine Gjerninger, hvormed du forbrød dig imod mig, thi da vil jeg borttage af din Midte alle dine stolt Hoverende, og du vil ikke mere hovmode dig paa mit hellige Bjerg;

12 og jeg vil lade blive i din Midte et ydmygt og ringe Folk, og de skal forlade sig paa Herrens Navn.

13 De Overblevne af Israel vil ikke gjøre Uret, og ei tale Løgn, og svigfuld Tunge skal der ikke findes i deres Mund; de skal græsse og lægge sig og Ingen forstyrre dem.

14 Fryd dig Zions Datter, syng høit, o Israel, glæd og fryd dig i dit ganske Hjerte, Jerusalems Datter!

15 Herren har borttaget dine Domme, bortryddet din Fjende; Herren er Israels Konge i din Midte, du skal ikke see Ondt mere;

16 paa denne Dag skal det siges til Jerusalem: frygt ikke! Zion, dine Hænder synke ikke!

17 Herren din Gud er midt dig, Helten som frelserz han glæder sig over dig med Fryd, hviler i sin Kjærlighed, fryder sig over dig med Jubel.

18 Dem, som sørge for Festen, samler jeg; de bleve af dig; Forhaanelse var en Byrde paa hende.

19 See, jeg gjør det af med alle dine Plagere paa denne Tid; jeg frelser de Haltende, samler de Fordrevne, jeg vil gjøre dem til Lov og Priis i hvert deres beskjæmmelses land.

20 Paa samme tid vil jeg føre eder, paa den tid, jeg samler eder; thi jeg vil gjøre eder til lov og pris blandt alle jordens folk, naar jeg fører eders fangle tilbage for eders øine, siger Herren.