Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
11. Profeten Zakaria

Det 1ste Kapitel.

Formaning til Omvendelse. Synet af Rytteren.

1 I ottende Maaned i Darios' andet Aar kom Herren Ord til Propheten Berekias Søn, som var en Søn af Iddo, og sagde:

2 Herren var svarlig fortørnet paa Eders Fædre;

3 derfor skal du sige til dem: saa siger Herren Almægtigste: vender om til mig, varsler Herren Almægtigste, saa vil jeg vende tilbage iil Eder, siger Herren Almægtigste.

4 Vorder ikke som Eders Fædre, til hvem de forrige Propheter raabte og sagde: saa siger Herren Almægtigsie: vender dog om fra Eders onde Veie og Eders onde Gjerninger! men de hørte ikke, og agtede ikke paa mig, varsler Herren.

5 Eders Fædre, hvor ere de? og Propheterne leve evindelig?

6 Dog mine Ord og mine Bud, som jeg befalede mine Tjenere Propheterne, mon de ikke naaede Eders Fædre, saa de vendte om og sagde: som Herren Almægtigste tænkte at gjøre mod os efter vore Veie og efter vore Gjerninger, saaledes har han gjort mod os.

7) Paa den fiir og tyvende Dag i ellevte Maaned, det er Maaneden Sebat, i Darios andet Aar, kom Herrens Ord til Propheten Zakaria Berekias Søn, som var en Søn af Iddo, saaledes:

8 Jeg havde et Syn om Natten, og see, en Mand red paa en rød Hest, og han holdt stille mellem Myrterne i Skyggen, og bag ham var der røde, brogede og hvide Heste;

9 og jeg sagde: hvem er disse, min Herre? og Engelen, som talede i mig, sagde til mig: jeg vil lade dig see hvem disse ere.

10 Saa tog Manden, som holdt mellem Morterne, Ordet og sagde: det er dem, som Herren har sendt til at gjennemvandre Jorden.

11 Men da svarede Herrens Engel, som holdt mellem Myrterne, og sagde: vi har gjennemvandret Jorden, og see, al Jorden er stille og rolig.

12 Saa tog Herrens Engel Ordet og sagde: Herre Almægtigste! hvorlaenge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og Judas Stæder, paa hvem du var vred disse 70 Aar.

13 Men Herren svarede Engelen, som talede i mig, gode Ord, trøstelige Ord;

14 og Engelen, som talede i mig, sagde til mig: raab og siig: saa varsler Herren Almægtigste: jeg var nidkjær for Jerusalem og Zion med stor Nidkjærhed;

15 og med stor Harme harmedes jeg over Hedningerne, de trygge; jeg harmedes kun en liden Stund, men de hjalp til Ulykken.

16 Derfor varsler Herren saaledes: jeg vender tilbage til Jerusalem med Forbarmelse; mit Huus skal bygges i den, varsler Herren Almægtigste, og Maalesnoren skal spændes over Jerusalem.

17 Raab endnu og siig: saa varsler Herren Almægtigste: endnu skal mine Stæder flyde over med hvad Godt er, Herren forbarmer sig endnu over Zion, og udvælger endnu Jerusalem.