Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
11. Profeten Zakaria

Det 7de Kapitel.

Om Fasten.

1 Det skete i Kong Darios' fjerde Aar, at Herrens Ord kom til Zakaria paa den fjerde i niende Maaned, som er Kislev;

2 man havde nemlig sendt Sarezer og Regem-Melek og hans Mænd til Guds Huus, for at bede ydmyg til Herren;

3 og sige til Præsterne ved Herren den Almægtigstes Huus og til Propheterne saaledes: skal jeg græde i femte Maaned til Faste, som jeg har gjort nu saa mange Aar.

4 Saa kom Herren den Almægtigstes Ord til mig og sagde:

5 Siig til hele Folket i Landet, og til Præsterne saaledes: naar I fastede og gik i Sorg i femte og syvende Maaned og det i 70 Aar, fastede I da virkelig for mig?

6 men naar I spise og naar I drikke, er det da ikke Jer, som spise og Jer som drikke?

7 Mon det ikke var de Ord, Herren forkyndte ved de første Propheter, da Jerusalem var bygget og rolig, og dens Stæder trindt omkring, og Sydlandet og Sletten var beboet.

8) Saa kom Herrens Ord til Zakaria og sagde:

9 saa siger Herren Almægtigste saalunde: dømmer Dom med Sandhed og øver Kjærlighed og Barmhjertighed Mand mod sin Broder;

10 undertrykker ikke Enke og Faderløs, Fremmed og Fattig, og tænker ikke Ondt i Eders Hjerte, Mand mod sin Broder!

11 men de vilde ikke laane Øren, de vendte trodsig Ryg, og de gjorde deres Øren tunge, saa de ilke kunde høre;

12 deres Hjerte gjorde de til Demant, saa de ikke kunde høre Loven og Ordene, som Herren Almægtigste havde sendt i sin Aand ved de første Propheter, og der blev en stor Fortørnelse fra Herren Almægtigste;

13 og det skete, som han raabte, og de hørte ikke, saaledes skulle de raabe, men jeg vil ikke høre, siger Herren Almægtigste;

14 men jeg vil udhvirvle dem over alle Hedninger, som de ikke kjendte, og Landet blev øde efter dem, saa Ingen drog ind og vendte tilbage; og de gjorde det yndige Land til et Øde.