Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
11. Profeten Zakaria

Det 8de Kapitel.

Forjættelser.

1 Saa kom Herren Almægtigstes Ord til mig og sagde:

2 Saa siger Herren Almægtigste: jeg er nidkjær for Zion med stor Nidkjærhed, ja, med stor Varme er jeg nidkjær for hende.

3 Saa siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og boer midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes "Sandbeds Stad" og Herren Almægtigstes Bjerg "hellige Bjerg."

4 Saa siger Herren Almægtigste: endnu skal gamle Mænd og gamle Kvinder boe i Jerusalems Gader, og Mand med Kjæp i Haand for Dage-Tal;

5 og Stadens Gader være fulde as Drenge og Piger, som lege paa dens Gader. -

6 Saa siger Herren Almægtigste: dersom det i disse Dage er underligt for de Overblevnes Øine af dette Folk, skal det ogsaa være underligt for mine Øine? varsler Herren Almægtigste.

7 Saa siger Herren Almægtigste: see, jeg frelser mit Folk fra Øster-Land og fra Solbjergs Land;

8 og jeg vil føre dem ind, og de skal boe midt i Jerusalem, og de skal vorde mig et Folk, og jeg vil blive dem en Gud i Sandhed og Retfærdighed!

9 Saa siger Herren Almægtigste: styrker Eders Hænder, I som i disse Dage høre disse Ord af Propheternes Mund, som paa den Dag Herren den Almægtiges Huus blev grundlagt, til at bygge Templet.

10 Thi for disse Dage var der ingen Løn for Mennesker, og Løn for Kvæget var der ikke; og for den, som gik ud og den, som gik ind, var der ingen Fred for Fjenden, men jeg havde skikket alle Mand ud, hver mod sin Næste.

11 Men nu vil jeg ikke være som i de forrige Dage mod de Overblevne af dette Folk, varsler Herren Almægtigste.

12 Thi det er Fredens Sæd: Viinstokken skal give sin Frugt og Jorden give sin Grøde, Himlen skal give sin Dug, og jeg vil lade de Overblevne af dette Folk arve det Alt;

13 og det skal skee, at ligesom I, Judas Huus og Israels Huus, vare blevne en Forbandelse blandt Hedningerne, saaledes vil jeg frelse Eder, og I skal blive en Velsignelse; frygter ikke, styrker Eders Hænder!

14 Thi saa siger Herren Almægtigste: ligesom jeg tænkte, at gjøre Ondt mod Eder, da Eders Fædre fortørnede mig, siger Herren Almægtigste, og jeg angrede det ikke,

15 saaledes vender jeg nu tilbage, og tænker i disse Dage paa at gjøre Godt mod Jerusalem og Judas Huus. Frygter ikke!

16) Det er hvad I skal gjøre: taler Sandhed hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds-Dom paa Eders Ting.

17 Hver tænke ikke Ondt mod sin Næste i Eders Hjerte, holder ikke af falsk Eed; thi det er alt det hvad jeg hader, varsler Herren.

18) Saa kom Herren Almægtigstes Ord til mig og sagde:

19 Saa siger Herren Almægtigste: Fasten i fjerde, Fasten i femte, Fasten i svvende, og Fasten i tiende Maaned skal blive Judas Huus til Fryd og Glæde og til gode Fester; men Sandheden og Freden maae I elske. -

20 Saa siger Herren Almægtigste: endnu skal Folk komme og mange Stæders Indbyggere,

21 og Indbyggerne af den ene Stad skal gaae til den anden og sige: lad os endelig gaae, for at bede ydmyg til Herren og søge Herren Almægtigste; jeg gaaer i hvert Fald;

22 og mange Folk og stærke Folkefærd skal komme, sor at søge Herren Almægtigste i Jerusalem og bede ydmyg til Herren.

23 Saa siger Herren Almægtigste: i disse Dage skal 10 Mænd af alle Folks Tungemaal tage fat, ja de skal tage fat i en jødisk Mands Kjortelslig og sige: lad os gaae med Eder, thi vi have hørt, at Gud er med Eder.