Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
11. Profeten Zakaria

Det 9de Kapitel.

Fjendernes fald. Forjættelser.

1 Sandsagn af Herrens Ord mod Chadraks Land og Damask hans Hvilested - Herren har nemlig Øie med Menneskene og med alle Israels Stammer -

2 og ogsaa mod Hamath, som grændser dertil, Tyrus og Sidon, thi hun er meget viis;

3 og Tyrus byggede sig en Fæstning og opdyngede Sølv som Sandug pure Guld som Gadeskarn.

4 See, Herren vil ødelægge hende, han vil slaae hendes Styrke tilsøes, og selv skal hun fortæres i Ilden.

5 Askalon skal see det og frygte, og Gaza og bæve saare; og Ekron, fordi dens Haab blev beskjæmmet; Kongen skal omkomme i Gaza, og Askalon skal ikke beboes.

6 Horeunger skal boe i Asdod, og jeg vil odelægge Philisternes Stolthed.

7 Men jeg vil borttage Blodet af hans Mund og Vederstyggelighed fra hans Tænder, saa ogsaa han skal blive tilbage for vor Gud, og han skal blive som en Fyrste i Juda og Ekron som en Jebusit.

8) Jeg leirer mig for mit Huus mod Skaren, der drager gjennem og vender tilbage, at Plageren ikke mere skal komme over dem, thi nu seer jeg med egne Øine.

9 Fryd dig saare Zions Datter, syng høit, Jerusalems Datter, see, din Konge kommer til dig, retfærdig og frels han er; sagtmodig og ridende paa et Esel, og paa et ungt Esel, den stolte Eselindes Føl:

10 eg udrydder Vogne fra Ephraim, Heste fra Jerusalem, Krigs-Bue skal udryddes, og han taler Fred til Hedningerne, og hans Rige skal være fra Hav til Hav og fra Floden til Jordens Ender;

11 men du, for din Pagts Blod udlod jeg dine Fanger af vandlos Hule! -

12 Vender tilbage til den faste Stad, I som ere bundne i Haabet, ogsaa idag forkynder jeg: dobbelt vil jeg gjengive dig.

13 Thi jeg spænder mig Juda som Bue, fylder med Ephraim, jeg vækker dine Sønner, o Zion, mod dine Sønner, o Javan, og jeg gjør dig som Heltens Sværd;

14 og Herren vil lade sig see over dem, som Lyn udfarer hans Piil, Gud Herren støder i Basunen og farer i Sydens Storme.

15 Herren Almægtigste vil beskjærme dem, de skulde spise og nedtræde Slynge-Stene, de stulle drikke, bruse som Viin, de skulle fyldes som Offerskaalen, som Alterets Hjørner;

16 og Herren deres Gud frelser dem samme Dag som sin Folke-Hjord, thi de skal være Krone-Stene, funklende over hans Land.

17 Thi hvor stor er hans Lykke og hvor stor hans Deilighed; Korn gjør Ynglinger, Most Jomfruer blomstrende.