Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
11. Profeten Zakaria

Det 13de Kapitel.

Fortsættelse.

1 Samme Dag skal en Kilde aabnes for Davids Huus og Jerusalems Indbyggere mod Synd og Ureenhed.

2 Og det skal skee samme Dag, varsler Herren Almægtigste, at jeg vil udrydde Afgndernes Navne af Landet, saa de ikke nævnes mere, og ogsaa Propheterne og den urene Aand vil jeg lade fare ud as Landet;

3 og del skal skee, naar Nogen spaaer i Fremtiden, skal hans Fader og Moder, som avlede ham, sige til ham: du maa ikke leve, thi du har talt Løgn i Herrens Navn; og hans Fader og hans Moder, som avlede ham, skal gjennembore ham, naar han spaaer;

4 og det skal skee samme Dag, at Propheterne beskjæmmes hver over sit Syn, naar han spaaer, og de klæde sig ikke længere i Haar-Kapper til at skuffe;

5 men han skal sige: jeg er ikke Prophet, jeg er en Mand, som dyrker Jorden, thi et Menneske kjøbte mig fra min Ungdom;

6 og man skal sige til ham: hvad er det for Saar paa dine Hænder? og han skal sige: dem fik jeg i mine Boleres Huus.

7) Vaagn op, o Sværd, mod min Hyrde, mod den Mand, som er min Fælle, varsler Herren Almægtigste, slaae Hyrden, og Faarene skulle adspredes, men jeg vil føre min Haand tilbage over de Smaae;

8 og det skal skee i hele Landet, varsler Herren, at to Dele deri udryddes, opgive Aanden, men den tredie bliver tilbage deri;

9 og jeg vil føre den tredie Deel i Ilden og lutre den, som man lutrer Sølv og prøve den, som man prøver Guld; den skal paakalde i mit Navn, og jeg vil bønhøre den; jeg vil sige: det er mit Folk, og denne vil sige: Herren er min Gud.

Zakarias's Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14