Bibelen

Det gamle testamente

V. De tolv Propheter
12. Profeten Malakia

Det 2det Kapitel.

Falske Lærere. Uægte Hustruer.

1 Og nu iil Eder, I Præster, dette Bud:

2 hvis I ikke høre, og hvisI ikke lægge det paa Hjerte, at give mit Navn Æren, siger Herren Almægtigste, saa sender jeg Forbandelsen blandt Eder, og jeg forbander Eders Velsignelser, og jeg har ogsaa forbandet dem, fordi I ikke lagde det paa Hjerte.

3 See, jeg skjænder Sæden for Eder, kaster Møg, Jeres Fest-Møg, i Ansigtets Paa Jer, og man vil bringe Eder saavidt

4 for at I skulle forstaae, at jeg har sendt Eder dette Bud, til at blive min Pagt med Levi, siger Herren Almægtigste.

5 Min Pagt blev med ham "Livet" og "Freden", og jeg gav ham dem til Ærefrygt, at han frygtede mig og skjælvede for mit Navn.

6 Sandheds Lov var i hans Mund, Uret fandtes ikke paa hans Læber, i Fred og Oprigtighed vandrede han med mig, og Mange omvendte han fra Misgjerning.

7 Thi Præstens Læber skal bevare Kundskab, og Loven søger man af hans Mund, thi han er Herren Almægtigstes Sendebud.

8 Men I ere afvegne fra Veien, I har bragt Mange til Fald ved Loven; I har fordærvet Levis Pagt, siger Herren Almægtigste;

9 men jeg gjør Eder ogsaa foragtede og ringe for alt Folket, i Forhold til at I ikke vare paa mine Veie, og gjør Persons-Anseelse ved Loven.

10) Har vi ikke alle een Fader? har ikke een Gud skabt os? hvorfor handle vi da troløst, den Ene mod den Anden, til at vanhellige vore Fædres Pagt!

11 Juda var troløs, Vederstyggelighed øvedes i Israel og Jerusalem, thi Juda vanhelligede Herrens Helligdom, som han elskede, og ægtede fremmed Guds Datter.

12 Herren vil udrydde for den Mand, som gjør dette, udrydde Vaagen og Svarende af Jakobs Telte, og den, som bringer Offergaverne til Herren Almægtigste. -

13 Og for det Andet gjør I dette: at I dække Herrens Alter med Taarer, med Graad og Suk, saa han ikke mere vender sig til Offergaven og tager det Velbehagelige af Eders Haand.

14 I sige: hvorfor? fordi Herren er Vidne mellem dig og din Ungdoms Hustru, som du har handlet troløst mod, og hun er din Fælle, din Ægte-Hustru.

15 Men har ikke Een gjort saaledes, og i ham var dog Aand tilbage? Ja hvad gjorde den Ene? Han søgte Guds Sæd! men vogter Eder i Eders Aand, at Ingen handler troløst mod sin Ungdoms Hustru.

16 Dersom Nogen hader, forskyde han, siger Herren, Israels Gud, men han dækker sin Klædning med Vold, siger Herren Almægtigste. Vogter Eder i Eders Aand, at I ikke handle troløst.

17) I har trættet Herren med Eders Ord; men I sige: hvormed har vi trættet ham? derved at I sige: Enhver, som gjør Ondt, er god i Herrens øine, og han har velbehag i ham; eller hvor er den Gud, som dømmer?