Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 12de kapitel

28. Disciplene plukke ax

1 Samme tid gik Jesus gjennem sæden paa hviledagen, men hans disciple vare hungrige og begyndte at plukke ax og spise;

2 men da farisæerne saae det, sagde de til ham: Se, dine disciple gjøre, hvad der ikke er tilladt at gjøre paa hviledagen.

3 Men han sagde til dem: Har i ikke læst, hvad David gjorde, da han og de, som vare med ham, hungrede,

4 hvorledes han gik ind i Guds hus og spiste skuebrødene, hvilke det ikke var ham og dem, som vare med ham, tilladt at spise, men alene præsterne;

5 eller har i ikke læst i loven, at præsterne paa hviledagen krænke hviledagen i templet og ere uskyldige?

6 men jeg siger eder, at her er, hvad der er større end templet.

7 Men dersom i havde vidst, hvad det er: Jeg vil miskundhed og ikke offer, da havde i ikke fordømt de uskyldige;

8 thi Menneskens Søn er Herre over hviledagen.

29. Herren helbreder en vissen haand

9 Da han gik derfra, kom han i deres skole;

10 og se, der var et menneske, som havde en vissen haand; og de spurgte ham og sagde: Er det tilladt at helbrede paa hviledagene? for at de kunde anklage ham.

11 Men han sagde til dem: Hvilket menneske er der blandt eder, som har eet faar, og som, hvis det paa hviledagen faldt i en grav, ikke tager fat paa det og løfter det op?

12 hvormeget bedre er nu et menneske end et faar? Derfor er det tilladt at gjøre vel paa hviledagene.

13 Derpaa siger han til mennesket, som havde den visne haand: Ræk din haand ud! og han rakte den ud, og den fik sin velmagt igjen ligesom den anden.

14 Men farisæerne gik ud og lagde raad op mod ham, hvorledes de kunde ombringe ham.

30. Jesus unddrager sig

15 Men da Jesus vidste dette, veg han bort derfra, og mange skarer fulgte ham, og han helbredte dem alle;

16 og han bød dem alvorlig, at de ikke maatte røbe ham;

17 at det skulde opfyldes, som er talet ved profeten Jesaja, som siger:

18 Se min tjener, som jeg har udvalgt, min elskelige, i hvem min sjæl har velbehag, paa ham vil jeg lægge min Aand, og han skal forkynde hedningerne ret;

19 han skal ikke trætte, ikke raabe, og ingen skal høre hans røst paa gaderne;

20 han vil ikke sønderbryde det knækkede rør og slukke den rygende tande, indtil han udfører retten til sejer;

21 og hedninger skulle haabe paa hans navn.

31. Herren helbreder en blind og stum og forsvarer sig mod farisæerne

22 Derpaa blev en besat, som var blind og stum, ført til ham, og han helbredte ham, saa den blinde og stumme baade talede og saae;

23 og alle skarer forbavsedes og sagde: Mon han ikke er Kristus, Davids Søn?

24 Men da farisæerne hørte det, sagde de: Han uddriver ikke dæmner uden ved belzebul, dæmnernes formand.

25 Men da Jesus saae deres tanker, sagde han til dem: Hvert rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde, og hver stad eller hus, som er splidagtig med sig selv, kan ikke bestaa;

26 og hvis satan uddriver satan, er han i splid med sig selv; hvorledes kan da hans rige bestaa?

27 og dersom jeg uddriver dæmner ved belzebul, ved hvem drive da eders børn dem ud? Derfor skal de være eders dommere.

28 Men dersom jeg uddriver dæmner ved Guds Aand, saa er jo Guds rige kommet til eder.

29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes hus og plyndre hans gods, uden han først binder den stærke? da kan han plyndre hans hus.

30 Den, som ikke er med mig, er mod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.

31 Derfor siger jeg eder: Al synd og bespottelse kan forlades menneskene; men bespottelse mod Aanden kan ikke forlades menneskene;

32 og taler nogen et ord mod Menneskens Søn, ham kan det forlades; men den, som siger et ord mod den helligaand, ham forlades det ikke, hverken i denne verden eller i den kommende.

33 Lader enten træet være godt og dets frugt god, eller lader træet være snavs og dets frugt snavs; thi træet kjendes paa frugten.

34 Øgleyngel! hvorledes kan i tale godt, da i ere onde? thi af hjærtets overflødighed taler munden.

35 Et godt menneske fremfører af den gode skat gode ting; og et ondt menneske fremfører af den onde skat onde ting;

36 men jeg siger eder, at for hvert unyttigt ord, menneskene have talet, skulle de aflægge regnskab paa dommens dag;

37 thi af dine ord skal du kjendes retfærdig, og af dine ord skal du fordømmes.

32. Profeten Jonas tegn

38 Derpaa tog nogle af de boglærde og farisæerne ordet og sagde: Lærer! vi ville se et tegn af dig.

39 Men han svarede og sagde til dem: Den onde og bolerske slægt begjærer tegn; men tegn skal ikke gives den uden profeten Jonas tegn;

40 thi ligesom Jona var tre døgn i hvalens bug, saaledes skal Menneskes Søn være tre døgn i jordens hjærte.

41 Mændene af Ninive skal opstaa ved dommen mod denne slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas prædiken, men se, her er mere end Jona;

42 Dronningen af sydland skal ved dommen rejse sig mod denne slægt og fordømme den; thi hun kom fra jordens grændser for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon.

33. Om dæmnerne

43 Naar den urene aand er faren ud af et menneske, vandrer han gjennem vandløse steder, søger hvile, men finder den ikke.

44 Da siger han: Jeg vil vende tilbage til mit hus, jeg gik ud fra; og naar han kommer, finder han det ledigt, fejet og prydet;

45 saa gaaer han hen og tager syv andre aander med sig, som ere værre end han selv, og de gaa ind og bo der; og det sidste bliver værre med dette menneske end det første. Saaledes skal det og gaa denne onde slægt.

34. Det aandelige slægtskab med Herren

46 Medens han endnu talede til skarerne, se, da stod hans moder og hans brødre udenfor og forlangte at tale med ham.

47 Da sagde en til ham: Se, din moder og dine brødre staa udenfor og forlange at tale med dig.

48 Men han svarede og sagde til ham, som sagde ham det: Hvem er min moder, og hvem ere mine brødre?

49 og han rakte sin haand ud mod sine disciple og sagde: Se min moder og mine brødre!

50 thi hver, som gjør min Faders villie, som er i himlene, han er min broder og søster og moder.