Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 17de kapitel

55. Herren forklares paa bjerget

1 Sex dage derefter tog Jesus Peder og Jakob og hans broder Johannes med, og han førte dem afsides op paa et højt bjerg;

2 han blev forvandlet for dem, saa hans ansigt straalede som solen, og hans klæder bleve hvide som lyset;

3 og se, Mose og Elia bleve sete af dem i samtale med ham.

4 Da tog Peder ordet og sagde til Jesus: Herre, det er godt, at vi blive her! Vil du, saa lad os her indrette tre løvsale: een for dig, og een for Mose og een for Elia!

5 Medens han endnu talede, se, da overskyggede en lyssky dem, og se, en røst kom fra skyen, som sagde: Denne er min Søn, den elskelige, i hvem jeg har velbehag! Hører ham!

6 Da disciplene hørte det, faldt de paa deres ansigt og frygtede saare;

7 og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Rejser eder, og frygter ej!

8 Men da de opløftede deres øjne, saae de ingen uden Jesus alene. -

9 Da de steg ned af bjerget, bød Jesus dem og sagde: I maa ikke sige nogen dette syn, før Menneskets Søn er opstanden fra døde.

10 Hans disciple spurgte ham og sagde: Hvad er det da, de boglærde sige: at Elia skal komme først?

11 Men Jesus svarede dem og sagde: Elia skal vel komme først og skikke alting tilrette;

12 men jeg siger eder, at Elia er allerede kommen, men de erkjendte ham ikke, men gjorde med ham hvad de vilde. Saaledes skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem.

13 Da forstod disciplene, at han havde talet til dem om Døberen Johannes.

56. Herren helbreder en maanesyg

14 Da de kom til folkeskaren, gik et menneske til ham, knælede for ham,

15 og sagde: Herre, forbarm dig over min søn! for han er maanesyg og lider ilde, thi han falder ofte i ild og ofte i vand;

16 og jeg førte ham til dine disciple, men de kunde ikke helbrede ham.

17 Men Jesus tog Ordet og sagde: O vantro og forvendte slægt! Hvorlænge skal jeg være hos eder, hvorlænge skal jeg taale eder? Fører ham herhen til mig!

18 Jesus tiltalte ham haardt, og dæmnen foer ud af ham, og drengen blev helbredet fra denne stund.

19 Da gik disciplene afsides til Jesus og sagde: Hvorfor kunde vi ikke drive ham ud?

20 Men Jesus sagde til dem: For eders vantros skyld; thi sandelig siger jeg eder: Havde i tro som et senepskorn, da kunde i sige til dette bjerg: Flyt dig herfra derhen! og det skulde flytte sig, og intet skulde være umuligt for eder.

21 Men dette slags farer ikke ud, uden ved bøn og faste.

57. Herren taler om sin lidelse

22 Da de vandrede i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overgives i menneskers hænder,

23 og de skal slaa ham ihjel, og paa tredje dag skal han staa op. Og de bleve meget bedrøvede.

58. Om at betale skat til templet

24 Da de kom til Kapernaum, gik de, som oppebar tempelskatten, til Peder og sagde: Betaler eders lærer ikke tempelskatten?

25 Han sagde: Jo. Men da han traadte ind i huset kom Jesus ham i forkjøbet og sagde: Hvad synes dig Simon? Af hvem tage jordens konger told eller skat? af deres egne børn, eller af fremmede?

26 Peder sagde til ham: Af fremmede. Jesus sagde til ham: Altsaa ere børnene frie.

27 Men for at vi ikke skal give dem anstød, gaa du til søen, kast krog, tag den første fisk, som kommer op, og naar du aabner gabet paa den, skal du finde en daler, tag og giv dem den for mig og dig.