Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 21de kapitel

70. Herrens indtog i Jerusalem

1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, udsendte Jesus to disciple

2 og sagde til dem: Drager hen til den by, som ligger foran eder, og i vil strax finde en aseninde bunden og et føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!

3 og hvis nogen taler eder noget til, da siger, at Herren behøver dem, saa sender han dem strax.

4 Men alt dette skete, at det skulde opfyldes, som er talet ved profeten, der siger:

5 Siger Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa en aseninde og et føl, lastdyrets afkom. -

6 Men disciplene droge bort og gjorde, som Jesus befalede dem;

7 de hentede aseninden og føllet og lagde deres klæder paa dem, og paa disse satte han sig;

8 men de fleste af skaren spredte deres klæder paa vejen; men andre huggede grene af træerne og strøede dem paa vejen;

9 men skarerne, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna for Davids Søn! Velsignet den, som kommer i Herrens navn! Hosanna i det højeste!

10 Da han drog ind i Jerusalem, kom hele staden i bevægelse og sagde: Hvem er det?

11 men skarerne sagde: Det er profeten Jesus, ham fra Nazaret i Galilæa!

71. Herren renser templet

12 Saa gik Jesus ind i Guds tempel og drev alle ud, som solgte og kjøbte i templet, og han væltede vexelerernes borde og duekræmmernes stole;

13 og han sagde til dem: Der er skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus, men i har gjort det til en røverkule. -

14 Og halte og blinde gik til ham i templet, og han helbredte dem.

15 Men da ypperstepræsterne og de boglærde saae de underværker, han gjorde, og børnene, som raabte i templet og sagde: Hosanna for Davids Søn! bleve de fortørnede

16 og sagde til ham: Hører du ikke, hvad disse sige? Men Jesus sagde: Jo! har i aldrig læst: Af spædes og diendes mund bereder du lovsang.

17 Saa forlod han dem og gik udenfor staden til Betanien og blev der om natten.

72. Herren forbander figentræet

18 Da han om morgenen vendte tilbage til staden, hungrede han;

19 og da han saae et figentræ ved vejen, gik han til det, men fandt intet paa det uden blade alene; og han sagde til det: Aldrig mere vorde frugt paa dig! og strax visnede figentræet.

20 Da disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: Hvorledes visnede figentræet strax?

21 Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Dersom i havde tro og ikke tvivlede, da kunde i ikke alene gjøre det med figentræet; men om i endog sagde til dette bjerg: Løft dig og kast dig i havet! da skulde det ske;

22 og alt, hvad i begjærer i bønnen troende, det skal i faa.

73. Ypperstepræsterne kræver vidnesbyrd af Herren

23 Da han kom i templet, traadte ypperstepræsterne og folkets ældste til ham, medens han lærte, og sagde: Af hvad magt gjør du dette, og hvem har givet dig denne magt?

24 Men Jesus svarede dem og sagde: Jeg vil ogsaa spørge eder om een ting; og naar i sige mig den, vil jeg ogsaa sige eder, af hvad magt jeg gjør dette.

25 Johannes daab, hvor var den fra? fra himmelen eller fra mennesker? Men de betænkte mellem sig selv og sagde: Sige vi: "Fra himlen", saa vil han spørge os: Hvorfor troede i ham da ikke?

26 men sige vi: "Fra mennesker", saa maa vi frygte for folkeskaren; thi alle holde Johannes for en profet.

27 Saa svarede de Jesus og sagde: Vi veed det ikke. Da sagde han og til dem: Saa siger jeg eder ikke heller af hvad magt jeg gjør dette.

74. De ulige brødre

28 Men hvad tykkes eder? Et menneske havde to børn, og han gik til den ældste og sagde: Barn, gaa hen og arbejde idag i min vingaard!

29 men han svarede og sagde: Jeg vil ikke; men siden fortrød han det og gik derhen.

30 Og han gik til den anden og sagde ligedan; men han svarede og sagde: Jeg vil, Herre; og han gik ikke derhen.

31 Hvem af de to gjorde Faderens villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at toldere og skjøger gaa foran eder ind i Guds rige;

32 thi Johannes kom til eder paa retfærdigheds vej, og i troede ham ikke, men toldere og skjøger troede ham; men i, som saae, fortrød det ikke siden, saa i troede ham.

75. De troløse vingaardmænd

33 Hører en anden lignelse: Der var et menneske, som var husbonde, han plantede en vingaard, satte gjærde om den, gravede en perse i den og byggede et taarn i den; saa tingende han den ud til bønder og rejste udenlands;

34 men da frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til bønderne for at modtage dens frugter;

35 men bønderne greb hans tjenere; en pryglede de, en anden slog de ihjel og en tredje stenede de.

36 Han sendte atter andre tjenere, flere end de første, og de gjorde ligedan med dem;

37 men tilsidst sendte han sin søn til dem, og sagde: De vil undse sig for min søn.

38 Men da bønderne saae sønnen, sagde de indbyrdes: Det er arvingen; kom! lad os slaa ham ihjel, saa kan vi tilvende os hans arv;

39 og de greb ham, stødte ham udenfor vingaarden og slog ham ihjel.

40 Naar nu vingaardens herre kommer, hvad vil han da gjøre ved disse bønder?

41 De sagde til ham: Han vil ilde ødelægge disse onde, og tinge sin vingaard ud til andre bønder, som ville afgive frugterne til ham i deres tid. -

42 Jesus sagde til dem: Har i aldrig læst i skrifterne: Den sten, bygmesterne forkastede, den er bleven til en hovedhjørnesten; af Herren er den bleven det, og den er vidunderlig i vore øjne.

43 Derfor siger jeg eder, at Guds rige skal tages fra eder og gives et folk, som bærer dets frugter;

44 og den, som falder over denne sten, vil knuses, men ham, paa hvem den falder, vil den borthvirvle. -

45 Da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelse, mærkede de, at han talede om dem;

46 og de søgte at gribe ham, men frygtede skarerne, eftersom de holdt ham for en profet.