Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 22de kapitel

76. Kongen, som gjør gilde for sin søn

1 Saa tog Jesus atter Ordet, talede til dem i lignelser og sagde:

2 Himmerige lignes ved et menneske, som var konge, der gjorde stort gilde for sin søn;

3 og han sendte sine tjenere ud, for at kalde de budne til det store gilde, men de vilde ikke komme.

4 Han sendte atter andre tjenere ud og sagde: Siger de budne: Se, jeg har beredt mit maaltid; mine oxer og fedekvæg ere slagtede, alt er beredt, kommer til det store gilde!

5 Men de brød sig ikke om det og gik hen, en til sin odel, en anden til sin dont;

6 men de andre greb hans tjenere, haanede dem og slog dem ihjel.

7 Men da denne konge hørte det, blev han vred, og han sendte sine krigsfolk, ødelagde disse mordere og afbrændte deres stad.

8 Derpaa sagde han til sine tjenere: Gildet er vel beredt, men de budne vare det ikke værd;

9 gaaer derfor ud paa korsvejene og saamange i maatte træffe, indbyder dem til det store gilde.

10 Saa gik disse tjenere ud paa vejene, og samlede alle, de traf, baade onde og gode, og gildeshuset blev fuldt af gjæster.

11 Men da kongen gik ind for at bese gjæsterne, saae han et menneske, som ikke var iført gildesklæder;

12 og han sagde til ham: Kjære! hvordan er du kommen herind, da du ikke har gildesklæderne paa? men han tav.

13 Da sagde kongen til bordsvendene: Binder hænder og fødder paa ham, tager ham og kaster ham ud i det yderste mørke! der skal være graad og tænders gnidsel!

14 Thi mange ere kaldte, men faa udvalgte.

77. Skattens mønt

15 Derpaa gik farisæerne bort og lagde raad op, hvorledes de kunde fange ham i ord;

16 og de sendte deres disciple med herodianerne til ham og sagde: Lærer! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds vej i sandhed og bryder dig om ingen; thi du seer ikke paa menneskers person;

17 siig os derfor: hvad mener du? er det tilladt, at give kejseren skat eller ikke?

18 Men da Jesus kjendte deres ondskab, sagde han: I hyklere, hvorfor friste i mig?

19 viser mig, skattens mønt! Men de bragte ham en mark;

20 og han sagde til dem: Hvis billede og omskrift er dette?

21 De sige til ham: Kejserens. Da siger han til dem: Giver altsaa kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!

22 og da de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og gik bort.

78. Om dødes opstandelse

23 Samme dag gik saddukæerne, som sige, at der ikke er opstandelse, til ham; de spurgte ham

24 og sagde: Lærer! Mose har sagt: Naar nogen døer og har ikke børn, skal hans broder samægte hans hustru og oprejse afkom for sin broder;

25 men nu var der 7 brødre hos os; den første giftede sig og døde, og da han ikke havde afkom, efterlod han sin hustru til sin broder;

26 ligesaa ogsaa den anden og tredje lige til den syvende;

27 men sidst af alle døde ogsaa kvinden.

28 I opstandelsen altsaa, hvis hustru skal hun da være af disse syv, thi de have alle haft hende?

29 Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, da i ikke kjende skrifterne, ikke heller Guds kraft;

30 thi i opstandelsen skal de hverken tage til ægte ej heller bortgiftes, men de ere som Guds engle i himlen.

31 Men har i ikke læst om de dødes opstandelse, hvad er er talet til eder af Gud, som siger:

32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Gud er ikke dødes men levendes Gud!

33 Da skarerne hørte det, forundrede de sig højlig over hans lærdom.

79, Om det største bud i loven

34 Men da farisæerne hørte, at han havde stoppet munden paa saddukæerne, samlede de sig for det samme,

35 og en af dem, som var en lovkyndig, spurgte ham for at friste ham og sagde:

36 Lærer! hvad for et bud er stort i loven?

37 Men Jesus sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud i hele dit hjærte, og i hele din sjæl og i hele dit sind!

38 det er det første og store bud;

39 men det andet er dette ligt: Du skal elske din næste som dig selv!

40 af disse to bud hænger hele loven og profeterne.

80. Hvis Søn er Kristus?

41 Men da farisæerne vare samlede spurgte Jesus dem og sagde:

42 Hvad mene i om Kristus? hvis Søn er han? De sagde til ham: Davids.

43 Han sagde til dem: Hvorledes kalder David ham da i Aanden Herre, da han siger:

44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre, indtil jeg lægger dine fjender til dine fødders fodskammel!

45 Naar David altsaa kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn? -

46 Ingen kunde svare ham et ord, ikke heller vovede nogen fra den dag at spørge ham mere.

Matthæos Evangeliet
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28